Hej Jeg kan allerede fra da jeg var lille huske hvor meget svigt, vold, smerte, overfald og fordømmelse jeg mødte fra min egen familie. dagligdagen bestod af psykisk vold og omsorgssvigt, forskel på mine søsklende og mig. mange gange tæsk og overfald. jeg husker første gang jeg var 9 år hvor min far kaldte mig underlig og skældte mig ud for isolere mig, generalt mente han jeg ikke var god nok. Der begyndte balladen. Jeg har egentlig aldrig vidst det var forkert at slå børn og være som de var, jeg havde et billede af det var normalt, det havde min far altid sagt. Jeg troede alle familier gjorde det. Da jeg en dag skulle hjem til en veninde og lege, indså jeg hurtigt at hendes far ikke gjorde samme ting min far gjorde ved mig, deres familie var slet ikke sådan. Jeg levede 21 år i helvede. Først nu har jeg kunnet indse det var forkert. Jeg har mange tanker og spekulationer om hvorfor mine lærere og andre ikke fattede mistanke, og om overgrebene nogen sinde kunne ha været blevet stoppet? Det vækker en harme i mig, at folk nærmest ikke har kunnet spore noget, Jeg tænker om man kan anmelde folk for svigt der resulterede i mine problemer. Kan man melde dem for ikke at have grebet ind? Vh mig