Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægen har travlt

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan nå at svare alle. Vi er derfor nødsaget til at udvælge enkelte spørgsmål omkring tænder, som vi kan svare på. Der er derfor risiko for at du ikke modtager svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Bøjle af

brevkassespørgsmål

Bøjle af

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej, 

jeg har haft bøjle på i snart 2 år og er lige begyndt at bruge elastikker for at rette mit overbid, mit spørgsmål er om efter jeg er færdig med elastikkerne, om jeg så skal have bøjlen af og om de laver eventuelle huller i tænderne hvis jeg er fyldt 18 når jeg får den af??

Svar: 

Hej pige på 17 år,

tak for dine spørgsmål.

Alle bøjlebehandlinger er helt individuelle, så det er svært for mig at svare på, om du skal have bøjlen af, når du er færdig med at bruge elastikkerne. En bøjlebehandling varer dog typisk omkring 2 år, så jeg tænker, at det ikke varer længe, før end du får fjernet den faste bøjle. Men som sagt, så er det helt individuelt. Bøjletandlægen/specialtandlægen laver en behandlingsplan for alle, som skal have fast bøjle på, inden man går i gang med bøjlebehandlingen, så mit råd til dig vil være at kontakte specialtandlægen for at høre, hvornår det forventes, at du skal have fjernet bøjlen.

Man må i den kommunale tandpleje gerne rette tænder på dig, selv om du er fyldt 18 år,for at gøre behandlingen færdig, men principielt må man ikke lave almindelig tandbehandling og undersøgelser, når man er fyldt 18 år. Mit råd til dig vil derfor være, at du kontakter den klinik, hvor du plejer at gå, for at høre, om du vil blive indkaldt til undersøgelse og eventuel behandling inden du fylder 18 år.

Held og lykke med din bøjlebehandling.

Bedste hilsner

Birgitte S

BirgitteSs billede
Birgitte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program