Jeg vil ikke flytte sammen. Hvordan fortæller jeg ham det?

brevkassespørgsmål

Jeg vil ikke flytte sammen. Hvordan fortæller jeg ham det?

Fremtidsdrømme

Hej

Jeg er en pige på 17 og jeg har nu været sammen med min kæreste i 2 år og 3 måneder. Jeg har gået to år på efterskole og vi mødte hinanden mit første år. Han bor en times kørsel væk fra mig og dette betyder at vi altid har haft et langdistance forhold (udover 3 måneder på efterskolen).

Vi har til tider haft et meget ustabit forhold blandt andet pga. problemer med mine forældre og uenighed om forholdet. Men det sidste års tid har vi haft det helt vildt godt, lige indtil lidt over en måned siden. Han begyndte og snakke rigtig meget om at flytte sammen. Det er ikke fordi at jeg ikke vil flytte sammen med ham, men jeg kan bare ikke se, hvordan det skulle være logisk for os (primært mig) lige nu. Han vil have at jeg skal flytte hjem til ham, hvilket ville betyde at jeg skal skifte gymnasium (eller bruge 2 timer på transport hver dag), efterlade mine fritidsaktiviteter hvor jeg fx. er spejder leder og flytte væk fra min familie. Jeg har prøvet at forklare ham at jeg ikke føler mig klar til at flytte og ikke har lyst til at skifte gymnasium. Men han forstår det virkelig ikke, og mener ikke at jeg vil vores forhold nok.

Vi var ret hurtiige til at have sex og den slags, hvilket jeg ikke var særlig glad for i starten. Jeg var simpelhen ikke klar, men følte mig lidt presset ud i det. Det her er en ting jeg virkelig ikke er klar til og ville bare ønske han kunne forstå hvor meget det betyder for mig at bo hjemme lige nu, og at jeg gerne vil flytte sammen med ham i fremtiden. Vi er så tæt på at slå op lige nu pga det her og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham så meget, men lige her for tiden føler jeg at forholdet gør mig mere trist/ked af det end det gør mig glad.

Så hvordan får jeg ham til at forstå, at jeg synes det går for hurtigt uden at såre ham? Jeg synes jeg har gjort hvad jeg kan, men han forstår det stadig ikke.

Hilsen den fortvivlede pige.

Svar:

Kære fortvivlede pige

Det er godt nok en svær situation du står i. Jeg vil dele mine tanker.

Jeg kan ikke tilbyde dig en enkel løsning, på dit dilemma. Men jeg håber du kan bruge mine ord alligevel.

Når jeg læser dit spørgsmål er det fuldstændig klart og tydeligt, at du ikke ønsker at flytte sammen med din kæreste på nuværende tidspunkt. Og det kan jeg godt forstå.
Du er et sted i livet, hvor du tydeligt har brug for, ikke at vende op og ned på din hverdag. Og det skal du selvfølgelig holde fast i. Når du så tydeligt kan mærke at du ikke er klar til at flytte sammen, vil der heller ikke komme noget godt ud af det.
Så først og fremmest...stol på dig selv, og det du kan mærke. Det er ikke rigtigt for dig nu, og det skal du holde fast i.

Hvordan får du ham så til at forstå? Det er ikke sikkert du kan.
Du kan gøre det bedste du kan for at forklare, så han ikke bliver såret, og så han forstår. Men du er ikke herre over hvordan han modtager og forstår. Det er din kærestes opgave.

Jeg tænker, at du nok allerede har fortalt ham de samme ting, som du har skrevet i brevet her? At du ikke kan overskue enten at skulle skifte gymnasie, eller bruge lang tid på på transport hver dag. At du ikke er parat til at opgive alle dine fritidsinteresser, og slet ikke nærheden til din familie. I hvert fald ikke lige nu.
Som jeg forstår dig, kunne du godt være interesseret i at flytte sammen med ham senere? (hvis altså ikke den her konflikt mellem jer ødelægger for meget)

Jeg tænker du gør det helt rigtige ved at holde fast i det der føles rigtigt for dig. Og hvis du har fortalt ham alle de her ting, tænker jeg også at du allerede er godt på vej til, at gøre hvad du kan for at få ham til at forstå.
Det er tydeligt, at han har nogle andre behov end dig. Det er tydeligt at han ønsker noget andet, og det er ikke altid at man kan forstå hinandens ønsker, tanker og handlinger. Men din kæreste bliver som minimum nødt til at respektere, og acceptere, dine ønsker. Kan han ikke det, er det måske tid til at overveje om han er den rigtige for dig? Også selv om din kærlighed til ham er stor. Det er desværre ikke altid nok.

Jeg håber at det kan lykkes for jer, at finde en løsning der fungerer godt for jer begge.
Måske kan I aftale, at I er sammen hos ham et par dage om ugen? På den måde kan du blive boende og beholde din hverdag, samtidig med at I er lidt mere sammen hos ham? Det er selvfølgelig kun en mulighed, hvis det er noget du reelt har lyst til. Du skal ikke være presset til det...det kommer der alligevel ikke noget fornuftigt ud af.

Så snak med din kæreste igen, og se om i kan finde en fleksibel løsning, der kan fungere for jer begge. Det betyder selvfølgelig, at man skal prøve at nærme sig hinanden. Men husk at du har helt ret når du ikke vil presses. Det er dit liv og du bestemmer, hvor du vil bo, og hvem du vil være sammen med.

Mange hilsner
Julie