Kære du

Det må virkelig være svært at have de her voldsomme tanker der fylder indeni hele tiden. Jeg synes du gør det helt rigtige når du rækker ud og fortæller om det, og at du skriver her i brevkassen er en god start. 

Jeg kan ikke fortælle dig præcis hvorfor du går og har de her tanker, men jeg vil meget gerne give dig et råd til hvad du skal gøre. 
Du siger at du har en person indeni der elsker at gøre skade på sig selv. En person der siger at du skal dø. Jeg tror det er vigtigt at du tager personen eller stemmen indeni alvorligt. Men jeg tror ikke du skal forstå den på den måde at personen indeni faktisk ønsker at du skal dø. Jeg tror nærmere du skal tænke det sådan at personen eller stemmen indeni forsøger at fortælle dig at den ønsker en forandring. 

Jeg tror ikke at de fleste selvmordstanker handler om et egentlig ønske om at dø. Jeg tror nærmere at selvmordstankerne er udtryk for at man ønsker at der sker en forandring i livet. At man bærer på nogle svære tanker og følelser som man gerne vil have gjort noget ved, og jeg tror at det er det personen eller stemmen indeni dig forsøger at fortælle dig. 

Jeg kan godt forstå hvis du bliver bange eller kan have svært ved at overskue når de her tanker fylder så meget indeni hver eneste dag. Det må virkelig være hårdt. 
Som sagt ved jeg ikke hvad det er der har gjort at tankerne er startet eller hvorfor de nu fylder så meget. Men jeg ved at det kan lade sig gøre at få tankerne til at fylde meget mindre og med tiden forsvinde helt. 
Det kræver at du forsætter med at snakke med nogen om tankerne. Du er allerede godt igang når du skriver her i brevkassen, men jeg tænker også at det er vigtigt at du fortsætter. Så længe du går alene med tankerne vil de blive ved med at fylde enormt meget indeni. Men hvis du tør dele tankerne. Hvis du tør tale med andre om hvad det er du tænker og føler...så kan selvmordstankerne komme til at fylde mindre og mindre...og til sidst kan de være helt væk. 

Måske har du nogle gode mennesker omkring dig du kan snakke med. Forældre, veninder eller andre. DU kan også overveje at snakke med din egen læge om de her tanker. Din læge kan nemlig henvise dig videre til samtaler med eksempelvis en psykolog. 
Hvis du ikke føler du er klar til at skulle åbne op og snakke om dine selvmordstanker og selvskade når du sidder ansigt til ansigt med andre synes jeg du skal overveje at besøge Livslinien som både har en telefon- og en chatrådgivning. Hos Livslinien sidder frivillige rådgivere der er vandt til at snakke med både børn og voksne om selvmordstanker. Du kan kontakte Livslinien helt anonymt lige som du gør her på Cyberhus. 

Jeg kan forestille mig at det kan virke helt uoverskueligt når selvmordstankerne fylder så meget...selv på de dage hvor du er glad. Men jeg håber du vil holde fast i håbet om at det kan blive anderledes. Det ved jeg det kan, og det tror jeg også på du kan. 

Til sidst sender jeg dig al den gode energi jeg kan samle og presse gennem tasterne. Jeg håber du vil gribe den og bruge den til at kæmpe videre. Den kommer her...

Gode tanker 
Niels-Christian