Hej med dig,

Det lyder til, at du har mange tanker og bekymringer fordi du får disse anfald, og det kan jeg godt forstå, for det lyder slet ikke rart ikke at kunne få vejret og blive helt fortvivlet bagefter! Hvor er det godt, at du skriver herind når du bliver så bange og ikke ved hvad det er der sker. Det er vigtigt, at du får talt med nogle om det, så du ikke går alene med dine bekymringer og oplevelser.

Du har, i dit brev, rigtig fint beskrevet hvordan du oplever disse anfald og hvor bange de gør dig, men det er desværre rigtig svært for mig at sige hvad det er du fejler eller om det hedder noget ud fra dit brev alene. Uanset hvad, så lyder det som en reaktion fra din krop, som du skal tage seriøst og alvorligt. Man skal ikke gå og få anfald og ikke kunne holde det ud. Jeg ved godt at det ikke lige var det svar du havde håbet på, fordi du selvfølgelig rigtig gerne vil vide hvad det er der sker med dig når du får disse anfald, men jeg vil prøve at komme med nogle råd til hvordan du måske kan få svar og få hjælp.

Det første råd jeg vil give dig er at fortælle nogle om hvordan du har det og hvad du oplever. Jeg ved godt at det kan være svært og skræmmende at skulle sætte ord på hvad man føler og tænker, men som jeg også skrev tidligere, så er det rigtig vigtigt at du får snakket med nogle om det, så du ikke går rundt alene med alle dine bekymringer. Når man går alene med sine følelser og tanker så kan de ikke komme ud og man får derfor heller ikke plads til nye og rarere tanker.
Måske har du en i tankerne, som du kunne have mod på at snakke med. En som du er tryg ved og som du ved vil lytte til hvad du siger. Det kan være dine forældre, en moster, en lærer eller måske en søster eller veninde? Hvis ikke du lige har nogle i tankerne eller hvis du tænker, at du helst vil snakke med en voksen, som du ikke kender og som heller ikke kender dig, så er du altid velkommen på 1-1chatten her på cyberhus. Der kan man chatte helt anonymt med en voksen rådgiver om det, der fylder hos en. Vi er klar til at lytte til dig hvis du har brug for det! Du kan finde chatten her, hvis det er noget du kunne have lyst til.

Det andet råd jeg har til dig, er at snakke med din læge om det. Det kan være rart at have en med til lægen, så måske skal det ske efter du har snakket med en anden om det, som eventuelt kan tage med dig til lægen. Grunden til at jeg tænker det kan være en god ide at tage til lægen er, at en læge er rigtig god til at finde ud af hvad man fejler og de ved også hvordan man bedst får hjælp, så man kan få det bedre. Det er ikke sikkert at det er din læge, der bedst kan hjælpe dig, men så kan det være din læge ved hvem der så ville kunne hjælpe dig og så finder I sammen ud af hvordan du får den bedste hjælp.

Det tredje råd jeg vil give dig er, at holde øje med hvornår disse anfald sker. Sker de fx. mest om aftenen eller mest om morgenen? Sker de altid samme sted? Føles de altid ens? Er der noget bestemt der gør at de kommer?  Det kan være svært at huske, fordi det er så ubehageligt, men det kan være en hjælp at skrive det ned. Det kan også være rigtig godt at have med til lægen, så I sammen kan snakke om hvad der mon er på spil. Det kan også nogle gange være lettere for en selv at få et overblik over i hvilke situationer, hvor ofte og hvordan det er med anfaldene, hvis man har skrevet det ned. Måske kunne det være en ide for dig?

Jeg håber du kan bruge mine råd, selvom jeg desværre ikke kunne give dig et direkte svar på hvad der er på spil.

De bedste hilsner,

Astrid