Hvad nu?
Hvad nu?
Hej Cyberhus.. jeg skriver til jer, fordi jeg ikke har lyst til at snakke med mine venner om det mere. Jeg tror, jeg gør dem lidt kede af det med mit humør når jeg snakker om det og jeg vil ikke have det skal gå ud over dem. Her i oktober fik jeg mig en kæreste - det skal siges han er 6 år ældre end jeg er, og jeg er fjorten. Normalt ville jeg ikke gøre det, med en der var så meget ældre end jeg. Men ham her, har jeg kendt siden jeg var lille og han har altid passet på mig. Vi begyndte at interresere os for hinanden, og han tog min mødom. Jeg fortryder det hele. I starten af januar slog vi op.. Og selvom der er gået 3 måneder siden, er jeg stadig ikke kommet over ham. Min far vidste det godt, og han havde ikke det store problem med det, så længe jeg passede på. Men jeg er knust! Vi var lidt nænsomme med at sige det til andre, for jeg bor i en lille by hvor alle kender alle og folk er jo meget dominerende med aldersforskelle. Da vi slog op, var jeg så ked af det og nede at jeg havde brug for at snakke med min mor om det. Hvad jeg glemte, var at hans mor og min mor er bedsteveninder, og hun sagde det selvfølgelig til hans mor og søster. Søsteren blev virkelig sur på mig.. Jeg fortryder af hele mit hjerte at jeg sagde det til min mor, for nu føler han (min tidligere kæreste) at han har mistet sin mor og søster - de vil ikke snakke med ham. Eller mig. Men vi forblev venner, og det er vi stadig. Jeg har lovet ikke at sige det til flere, for det kommer der kun noget dårligt ud af.. men jeg har sådan brug for at snakke ud om det. Grunden til vi slog op, er at han her om nogle måneder rejser til Danmark (jeg bor på Grønland), og blir der i 3 måneder for at færdiggøre sin uddannelse, og når han er tilbage skal jeg afsted - på efterskole... det eneste jeg ser frem til lige pt. Og vi gider ikke at have lang distance forhold. Efter vi slog op, blev vi ved med at love hinanden at vi skulle mødes og snakke, og være gode venner igen. Men han holdte aldrig hvad han lovede, og jeg blev sådan lidt irriteret over det. Nu - tre måneder senere, skriver han at han ser en anden pige, og jeg blev virkelig bare ked af det, det gjorde virkelig ondt. Mine venner bliver ved med at sige, jeg skal fortælle ham hvad jeg føler. Tror ikke det ville være en god ide. Jeg tør ikke. Men, han har virkelig bare behandlet mig som lort lige for tiden, og han skylder mig en masse undskyldninger. "Jeg vil ikke være i et forhold, på grund af langdistancen" også finder han en anden..... men jeg ved det ikke er seriøst endnu. Jeg lyder måske ret egoistisk, men har bare brug for at snakke ud om det. Jeg savner ham! Virkelig! Jeg kan dø.. Og tror virkelig på os, og ad jeg føler mig bare som en eller anden klam, ulækker og skør ekskæreste som man kun ser i film! Men hvad skal jeg gøre? Hans familie vil nok ikke synes om det, og andre folk i byen vil nok tænke en masse om os. Men, det er deres problem. Ikke? Håber I kan se, hvad jeg mener. Har det så dårligt indeni. Skal jeg sige hvad jeg føler? Eller skal jeg lade vær? Jeg vil kun være hans. jeg vil være hende, han er begyndt at se. Der er stadig noget i mig, der virkelig tror at vi kommer sammen igen.... Hilsen mig..
Hej med dig
Jeg kan godt forstå at du blev rigtig ked af at høre, at han nu havde en anden pige, når grunden til at I slog op, var fordi at I ikke ville have et langdistanceforhold. Og jeg kan også godt forstå at du føler han behandler dig som lort lige nu, når han ikke overholder de aftaler I har lavet.. Og selvfølgelig har du brug for at snakke om det, for når noget gør en ked af det, har man brug for at ens venner og familie lytter.. - det gør dig på ingen måde egoistisk!
Det første jeg vil sige er, at der er stor forskel på, hvor man er i livet når man er 20 (som han er) og når man er 14 (som du er). Han er i princippet voksen, er snart færdig med sin uddannelse og du er ved at være færdig med din folkeskole og har stadig ”masser af ungdom” der skal leves.. Og pga. den forskel kan det være rigtig svært at få et forhold til at fungere, når man er så forskellige steder i livet. Derudover er det faktisk også ulovligt for folk over 15 at have sex med folk under 15 – så i princippet må han slet ikke have den type forhold med dig nu.. Jeg siger ikke, at I to aldrig kommer til at være sammen igen, men på det du skriver, tror jeg bare ikke det bliver lige nu...
Jeg synes godt, du kan fortælle ham hvad du føler, og at du føler han ikke har behandlet dig pænt. Han fortjener at vide, at han har gjort dig ked af det. Men jeg synes du skal passe på med at forvente at få så meget ud af det – jeg tror simpelthen at omstændighederne (at I er meget forskellige steder i livet, han skal til Danmark, og så skal du på efterskole...) gør at I ville få rigtig svært ved at få det til at fungere lige nu. Så jeg tænker, at du ikke skal sige det til ham i håb om, at I bliver kærester igen nu.. så tror jeg du vil blive skuffet. Ikke fordi han ikke har følelser for dig, men fordi tiden bare ikke er til at I skal være kærester lige nu.. Hvis I blev kærester igen, når du er fx 20 og han er 26 – så tror jeg heller ikke at folk omkring jer vil tænke så meget eller have så meget imod det. Jeg tror nemlig også at de havde noget imod det, fordi de ved hvor forskellige steder I er..
Jeg synes det er flot du tænker over, at du ikke vil ødelægge dine venners humør (og det beviser også at du på ingen måde er egoistisk!) – men jeg tror at det vil gøre dem ligeså kede af det, hvis ikke mere kede af det, hvis de kan mærke du er ked af det, men ikke vil tale med dem om det.. Eller hvis de fandt ud, at du skjulte for dem, hvor ked af det du var. Jeg kan godt forstå du har brug for at snakke om det, og det synes jeg også du skal fortsætte med at gøre! Hvis du vil undgå at alle folk ved det, så synes jeg du skal bede dem du taler med det om, at holde mund med det. Jeg synes også du skal tale med din mor om det igen – for jeg kan godt forstå at du har brug for at tale med hende om det – men jeg kan også godt forstå du ikke har lyst til at hans mor og søster skal høre alt hvad du fortæller. Jeg tror din mor vil forstå, at du er ked af det og har brug for at snakke med hende, men at hun ikke skal fortælle det til hendes veninde.. måske skal hun bare have det at vide at det betyder meget for dig, at de ikke bliver blandet for meget ind i det..
Jeg kan godt læse på dit brev, at du har tænkt over det med aldersforskel, og jeg håber du kan læse at jeg kun skriver det, fordi jeg synes du skal passe på dig selv.. Måske kommer I til at være kærester igen engang – men jeg synes du i mellemtiden fortjener at have et fedt ophold på efterskolen, måske møde andre søde fyre, og så kan det være en dag at I to er samme sted i livet og samme sted geografisk, og at I så har lyst til at blive kærester igen.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers så vil vi også meget gerne chatte med dig om det hele en dag her på Cyberhus, hvis du skulle få lyst.
De bedste hilsner fra Heidi