Jeg er så forvirret
Jeg er så forvirret
Jeg er så forvirret.
Jeg er ved at finde ud af mit voksenliv, med uddannelse, bolig og bo alene og selvstændig. og det er et helvede! Mit humør og stress niveau er op og ned og alle steder, og jeg kan slet ikke finde ud af det.Den ene dag er jeg vildt glad, og alt med min fremtid synes at lykkes, og jeg er super glad og hurra. Jeg kommer ind de rigtige steder, og værelser bliver søgt, og uddannelserne er spændende og passer til mit snit. Perfekte dage.Den næste dag er jeg VILDT stresset og på grænsen til at bryde grædende sammen. Jeg kan intet gøre, jeg føler tiden løber fra mig, uden rigtig at kunne finde ud af hvad det er jeg skal nå. Jeg er bare tom. Og stresset. På samme tid.Jeg kan slet ikke holde det ud, at det bare svinger så meget. Jeg har haft det meget længe, siden midten af gymnasiet, og dvs snart 2 1/2 år med lort. Jeg gider det ikke.Ved ikke om det er en bipolar depression, om det bare er vild stress, om jeg bare kører det for meget op. JEG VED DET IKKE. JEG GIDER IKKE MERE. fuck. mit. liv.
Hej Anonym
Hvor er det fedt du skriver og deler dine tanker. Først og fremmest fordi det er vigtigt at få tankerne ud når de fylder på den måde som du beskriver, men også fordi jeg er sikker på at der sidder rigtig mange unge derude som ligesom dig oplever at det er svært at finde fodfæste i voksenlivet.
For voksenlivet rummer et hav af muligheder, oplevelser, udfordringer og relationer der på de gode dage nærmest kan få livet til at føles som et eventyr. Man møder et nyt og spændende menneske, man løser en opgave på studiet og er stolt af det man har opnået, en ny mulighed åbner sig og man træffer "det rigtige valg"...de dage hvor tiden bare flyver afsted...de er bare fantastiske.
Men voksenlivet rummer også dage med dårlige oplevelser, forkerte valg, forbigåede muligheder og opgaver man ikke kan løse.
Nu kan det godt lyde som om jeg mener at de her voldsomme følelsemæssige udsving bare er noget du skal lære at leve med...men selvfølgelig skal du ikke det.
Først og fremmest tror jeg det er vigtigt at du prøver at finde ud af hvad det er der sker når dine følelser svinger så meget. Hvad laver du de dage hvor det hele bare lykkes og hvad er det der sker de dage hvor alting bare er noget møg.
Måske kunne du overveje at skrive dagbog. Hvis du skriver dine oplevelser, tanker og overvejelser ned hver dag kan du måske begynde at se et mønster i de gode og de dårlige dage. Måske kan du mere præcist identificere hvad det er for nogle ting der gør at du har en fantastisk dag hvor alt lykkes, og på samme måde kan måske blive klogere på hvad det er for oplevelser eller tanker der er i spil når dagen går helt af helvede til. Hvis du kan identificere nogle af de her faktorer der der bestemmer om dagen bliver god eller dårlig bliver det også muligt at gøre noget ved det.
Jeg skrev tidligere at jeg ikke mener du skal lære at leve med de voldsomme følelsesmæssige udsving. Det vil jeg gerne understrege igen...det skal du ikke.
Men livet er fyldt med både gode og dårlige oplevelser...op og nedture. Det er uundgåeligt og ligesom du helt sikkert vil opleve masser af sejre og masser af glæde, vil nederlag og skuffelser helt sikkert også fylde en del. Men du kan lære at tackle nederlag og skuffelser, så du ikke kommer helt ned i kulkælderen når du oplever modgang.
Jeg tror du vil opleve at i takt med at du bliver ældre så bliver det lettere at håndtere dårlige oplevelser og nedture. For ligesom erfaring og øvelse kan gøre dig god til et håndværk eller en sport vil livserfaring også gøre dig bedre til at håndtere livet...på godt og ondt.
Måske har du været forelsket...måske endda flere gang. Hvis du har, har du måske også oplevet kærestesorg. Den første kærestesorg er ganske enkelt helt ubeskrivelig forfærdelig. Det kan næsten føles som om at hjertet bliver revet ud af brystkassen og slået i stykker. Det kan være svært at overskue hvordan man nogen sinde kan komme igennem det...hvordan livet kan gå videre. Men livet går videre...man kommer igennem det.
Næste gang ens hjerte bliver knust af kærestesorg gør det lige så vanvittigt ondt. Men samtidig ved man også at det bliver bedre. For man har prøvet det før. Man har oplevet smerten og oplevet at det bliver bedre igen og at livet går videre. Og på samme måde er det med alle faktorer i livet. I takt med at du bliver ældre og får mere livserfaring bliver det lettere at overskue og gennemleve skuffelser, nederlag og dårlige dage.
Så svære dage og svære tider er uundgåelige. Men vi kan lære at leve med det der er svært og gør ondt på en måde der betyder at livet ikke bliver et følelsesmæssigt helvede der svinger fra dag til dag.
Du nævner selv stress og depression som mulige årsager til de her voldsomme følelsesmæssige op- og nedture du oplever. Selv om jeg lige har beskrevet svære tider som en naturlig del af livet, kan årsagen til det du oplever sagtens skulle findes i stress, depression eller lignende. Særligt fordi det har stået på i flere år.
Derfor synes jeg du skal overveje at tage en snak med din læge. Både stress og depression er noget der rammer så mange mennesker at man ofte hører det omtalt som en "folkesygdom". Det er noget mange kæmper med og noget som lægerne er vandt til at tale om. Hvis din læge vurderer at det kan hjælpe dig kan du få en henvisning til eksempelvis en psykolog som jeg er sikker på kan hjælpe dig med bedre at forstå hvad det er der sker.
Jeg ved godt at det at skulle sidde overfor sin læge og åbne sig på den måde ikke er det letteste at gøre, men husk på at lægen er uddannet til netop at modtage mennesker der har ondt. Både mennesker der har ondt i benet eller maven, men også mennesker der, ligesom du oplever lige nu, har ondt i livet.
Hvis tanken om lægen bare er for meget lige nu synes jeg du skal overveje at tjekke Studenterrådgivningen ud. De har stor erfaring i at rådgive unge omkring alt det der relaterer sig til det begyndene voksen- og studieliv. Også stress og depression. Start med at tjekke deres side ud, og så kan du altid overveje at kontakte dem hvis du synes.
Du har allerede taget et stort og vigtigt skridt ved at skrive her og fortælle om hvordan du har det...du rækker ud. Jeg håber du vil fortsætte så du kan få den hjælp du har brug for, for at få en bedre og mere harmonisk hverdag. Jeg er sikker på det kan lykkes for dig.
Bedste hilsner
Niels-Christian