Kære Michelle

Det lyder til at du har det rigtig svært for tiden, og jeg synes det er godt du skriver herind for at få luft for dine tanker lidt. Du skriver du ikke helt ved hvad du regner med at vi skal svare, men jeg vil gerne sende dig nogle tanker som jeg får, når jeg læser dit brev.

Først så tænker jeg at det var så godt at du fortalte dine forældre det, dengang du tog en overdosis – fordi DU FORTJENER AT LEVE! Og jeg tænker også at det lyder til at du lige nu får en masse hjælp til at få det bedre, og det synes jeg bare er rigtig godt! For når du er deprimeret, cutter, har udviklet bulimi og overvejer selvmord, så tænker jeg at der er noget inde i dig, som gør rigtig ondt, og som gør at du har brug for noget hjælp lige nu og har brug for at snakke om dine tanker og følelser med nogle voksne.

Jeg kan godt forstå at dine forældre bliver kede af det, når du siger at du ikke vil have det bedre. Jeg tænker nemlig at det gør ondt på dem at høre, fordi de gerne vil have du er i live og at du har det godt - men samtidig synes jeg bare det er rigtig godt at du fortæller dem noget om hvordan du har det - så jeg synes du skal fortsætte med at fortælle dem dine følelser helt ærligt. Men selvom du skriver, at du ikke vil have det bedre og planlægger selvmord, så sidder jeg med en fornemmelse af, at noget i dig gerne vil leve og gerne vil have det bedre. Det er den del af dig, som har skrevet herind, den del af dig der fik dig til at fortælle dine forældre det, da du havde taget en overdosis – det er den del der gerne vil leve, og det er den del jeg synes du skal prøve at lytte mere til. Igen har jeg lyst til at fortælle dig at du har fortjent at leve – hvem bestemmer at du ikke har? Måske har du været uheldig med nogle oplevelser og nogen mennesker i dit liv (jeg tænker at du skriver at du godt ved hvem der er skyld i at du har det dårligt) – men hvorfor skal de oplevelser og de mennesker afgøre om du har fortjent at leve?

Jeg synes du skal fortælle både dine forældre og dine behandlere om hvor svært du har det med livet lige nu og at du planlægger et nyt selvmordsforsøg.. Jeg synes også det er vigtigt at du fortæller dem om hvem og hvad du bebrejder for at du har det dårligt! Jeg tænker nemlig at du har brug for at tale ud om de ting – har man mødt nogle mennesker der ikke behandlede en ordentligt eller haft nogle dårlige oplevelser, har alle nemlig brug for at få det bearbejdet ved at tale om det med nogen.. Og jo mere dine behandlere og forældre ved om dine følelser og tanker, jo bedre kan de hjælpe dig og være der for dig..

Jeg håber du vil prøve at lytte til den del af dig, som gerne vil leve, og give den del en chance et stykke tid. Hvis du kæmper for at få det bedre ved at være ærlig og åben overfor dine behandlere og forældre, kan du også få det bedre! – Og du fortjener at leve ligeså meget som alle andre, og det at du har det dårligt lige nu, er ikke en straf for noget – det er en konsekvens af at du har oplevet nogle svære ting, og de ting skal du have snakket igennem med nogle voksne.

Mange tanker fra Heidi