At miste

brevkassespørgsmål

At miste

Inderst inde

Hej

Jeg ved ikke lige helt, hvor jeg skal begynde. Men jeg føler i hvert fald et behov for lige at komme ud med dette.

Jeg har set denne fyr i et halvt års tid. Vi har været rigtig meget sammen, og jeg har virkelig fået følelser for ham. Forelsket tror jeg endda (hvilket er min første gang, og jeg er endda 21). Nå, men samtidig med at være den første, som jeg har haft følelser for, så har han været en form for flugt for mig i min hverdag. Jeg har 2 meget syge forældre. Fyren havde dog gjort sin ekskæreste gravid før han mødte mig, og han ville egentlig ikke have så meget med det at gøre. For cirka 2 uger siden mistede jeg min mor til kræft, efter 1 års sygdomsforløb. Det har været så hårdt, og han har været sådan en vigtig del for mig. Ingen i min familie kender ham, fordi jeg med vilje ikke har ville bringe noget nyt ind i al stressen og sorgen de sidste måneder, så han har bare været min hjælp. Da hun døde, var jeg hjemme ved ham nogle dage efter og igen efter begravelsen. Samtidig med dette nærmede terminen sig for hans barn. Jeg snakkede meget med ham om, at det ikke skulle ændre noget. Han lovede, at det ikke ville ændre noget. Han ville stadigvæk være hos mig, og han har så dårlige oplevelser med hans eks, og hans familie kunne ikke lide hende.

For cirka 1 uge siden (mens jeg var hos ham) blev vi vækket af hans telefon som ringede. Ekskæresten var gået i fødsel. Han tager så afsted tidligt om morgenen, og lover mig igen at det ikke vil ændre noget. Nu har jeg ikke set ham siden, og jeg skrev endda en sms den dag for at høre om det hele var gået godt. Han har siden lagt et billede på facebook af barnet, men har ikke svaret mig. Jeg frygter for det hele, og kan ikke bære tanken om at miste ham. Og særligt ikke til hende. Jeg ved, at det faktum at barnet nu er i verden ændrer meget. Og at han før barnets ankomst, selvfølgelig ikke har kunne forestille sig dets betydning. Jeg er bare så frygtelig ked af at miste to af de vigtigste personer i mit liv inden for 2,5 uge - og uden nogen besked fra ham. Jeg har også ting hjemme i hans lejlighed, og kan slet ikke overskue at skulle hente dem velvidende om at det måske er sidste gang. Og tanken om at skulle kontakte ham igen for at høre om tingene...

Jeg beklager, hvis beskeden er uklar - men det afspejler nok blot min tilstand for tiden.

Svar:

Kære du

Jeg kan godt forstå du er rigtig ked af det. Det er så svært at miste et menneske man holder meget af, og det gør det selvfølgelig ikke lettere, at det sker efter et længere sygdomsforløb.

Det er tydeligt at den her fyr har været en stor støtte for dig gennem en meget svær periode af dit liv, og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig lidt fortabt lige nu, hvor hans fokus tydeligt ligger et andet sted.

Jeg tænker ikke nødvendigvis at du er ved at miste ham. Jeg tænker nærmere at det handler om at han lige nu er meget optaget af sit barn, og så er der ikke plads til så meget andet. Der bliver plads til andet igen, men det tager lige lidt tid.

Jeg tror de fleste der har fået børn(særligt det første barn) oplever det her med at man ligesom finder sig selv i en boble, hvor der ikke rigtig er plads, tid eller energi til andet. Det hele handler ganske enkelt om det her nye liv.
Allerede efter nogen få uger, begynder hverdagen lige så stille at vende tilbage, og så bliver de fleste også klar til at lukke andre ind i hverdagen igen.
Som du selv skriver, så har han ganske enkelt ikke været klar over, hvor meget det her barn ville komme til at fylde. Det kan man umuligt vide. Det går først op for én når man står i situationen.
Jeg kan godt forstå at du bliver nervøs for om du er ved at miste ham, men prøv lige og afvent situationen lidt endnu.

Det lyder som om han er tydeligt afklaret omkring sin eks, og derfor tænker jeg heller ikke at du er ved at miste ham til hende. Men han er optaget af sit barn, hvilket han selvfølgelig også skal være.
Selvfølgelig er det frustrerende at han ikke har givet lyd fra sig. Husk at han med stor sansynlighed har fået hundredevis af beskeder, og som nybagt forældre, er det bare ikke altid man kan overkomme at svare tilbage. Jeg ved ikke hvor meget han er sammen med barnet, når nu ham og eksen ikke længere er sammen? Men selv om han ikke er sammen med barnet kan han være i "Babyboblen". Den her tanke om at han lige har fået et barn, som han nu har ansvar for resten af livet, kan godt tage pusten fra ham...sådan rent mentalt. Så er det måske lettere at poste noget på fb, som mange ser.

Nu ved jeg ikke om du har hørt fra ham siden du skrev. Eller om du har kontaktet ham igen?
Ellers synes jeg da du skal prøve. Skriv og spørg ind til noget om barnet. Om det er gået godt, og spørg indtil hvordan han har det. Start lige så stille og roligt ud, så I kan tage kontakten op igen uden for mange forpligtigelser her i starten. Du kan evt skrive at du ved at han nok har masser at se til, og at han bare skal vide at du gerne vil se ham, når han har tid igen.

Ud fra det du fortæller lyder det som om I var rigtig tætte, og det kan jeg ikke se, hvorfor I ikke skulle kunne blive igen. Det kræver nok "bare" tålmodighed, og måske også lidt mere planlægning, efter han har fået barn.

Gode hilsner Julie