Pigen der vil have anoreksi.

brevkassespørgsmål

Pigen der vil have anoreksi.

Inderst inde

Hej allesammen.

Jeg er en pige på 14 år der bor i Nordjylland. Jeg er virkelig virkelig fed!!!! Jeg vejer 81,2 kg :-( Jeg VIL være tynd!! Jeg bliver mobbet på de sociale medier (Ask og nogle gange facebook) Jeg har haft det meget svært de sidste par år, min far har på en måde forladt mig, min mor og far er skilt og har været det siden jeg var helt lille, men for nogle år siden begyndte mig far at have alt for travlt til at være sammen med mig (Jeg er ved ham hver anden weekend) Når jeg er ved ham i weekenderne laver vi ingenting.

Min weekend hos far: Fredag: Min fars kæreste kommer og henter mig hjemme ved min mor (Min fars kæreste er apoteker, hun køre ud med medicin. Som skrevet hun henter mig og vi køre lige ud med det sidste medicin. Da vi kommer hjem begynder min fars kæreste at lave aftensmad, min far kommer somregelt hjem der kl 20.30 om aftenen, han når lige at komme ind ad døren får noget at spise og går direkte op i seng (Fordi han arbejder fra klokken 4.30 om morgenen til kl 20.30 - 21.00 om aftenen) Så vi får ikke rigtig snakket sammen Fredag :-(

Lørdag: Plejer min far og jeg at køre til hundetræning. Da vi kommer derned har min far heller aldrig tid til at snakke med mig, vi laver aldrig noget sammen når vi er til hundetræning, fordi han skal hjælpe dem der er medlem af vores hundekennel med at træne deres hunde :-(

Søndag: Han køre mig tideligt hjem til min mor, jeg ved ikke rigtig hvorfor? Men det gør han og det har han altid gjort :-(

Jeg ser virkelig ikke min far særlig meget :-( Han er aldrig med til nogle familiesammenkomster :-( Fordi han kan åbenbart ikke enes med hans bror (Min onkel) og alle de andre, fordi de ser så meget ned på ham, fordi han har været sådan en dårlig far :-( Så han gider ikke at komme :-(

Min familie betyder alt for mig!! Men jeg betyder bestemt ikke alt for dem! Jeg har en kusine som er omkring de 22 år gammel, hun er bokser, og jeg har også gået til boksning, men stoppede pga dårlige knær og en fejloperert arm, så jeg kan ikke slå uden at det gør ondt :-( Lige siden jeg stoppede til boksning har hun virket virkelig sur og irreteret på mig :-( Hun har svaret mig med korte svar og ruller øjne ad mig, snakker flabet til mig og hun siger ALDRIG noget til mig, det er altid mig der snakker til hende og så får man bare sådan nogle rigtig flabede svar tilbage :-( Så har jeg en bror (23 år) der også virker til at være træt af mig på en eller anden måde? Han snakker bare ikke på samme måde til mig som til min storesøster (22 år) han lyder mere glad når han snakker til/med min søster, når det er mig lyder han irreteret og sur :-(

Så går jeg i en specialklasse, fordi jeg har et stort temperament jeg er den eneste pige der går der :-( Ved ikke om man kan kalde det en specialKLASSE, men det er en gang for sig selv med 4 klasselokaler, kontorert, køkkenet og aktivitetsrummet der går alle os børn/unge med problemer, aldersforskellen er stor! De yngste er omkring 8-9 år og de ældste er 16 - 17 - 18 år. Der gik engang en pige der, hun var en af mine bedste veninder (18 år) Men hun skulle åbenbart skifte skole, så jeg går der helt alene kun med drenge :-( Jeg gik på en anden skole før specialklassen, der gik jeg også i en specialklasse som kaldes Flex-klasse, som også er en klasse fyldt med børn/unge med problemer, men jeg blev smidt ud af den skole, fordi jeg ikke kunne opfører mig ordentligt :-/ Så jeg blev sendt hen på en anden skole i en anden specialklasse, som virkelig ikke er noget for mig!

Jeg bliver ikke så let sur som førhen, mine to klasselærer kan også godt selv mærke/se at jeg har forandret mig en del, så jeg har sagt til dem at jeg virkelig gerne vil tilbage på min gamle skole i en almindelig klasse bare i nogle timer en gang om ugen. Btw, så har jeg gået på en helt anden skole, som virkelig er en lorte skole, det var der jeg blev mobbet så meget som jeg gjorde, jeg har ADD (lidt det samme som ADHD, som jeg får piller for) og det vidste vi ikke da jeg gik på den skole. (Der gik jeg i en almindelig klasse og fik ingen piller for min sygdom, så der havde mit temperament frit løb, fordi den ikke havde nogle piller der kunne stoppe den), så sagde skoleinspektøren at jeg skulle flyttes til en anden skole som kun ligger ca 20 km væk, men jeg nægtede, selvom at jeg havde det (undskyld mit sprog) ad helvedes til på skolen, men jeg tænkte jeg skulle fandeme bare ikke i en specialklasse, fordi jeg er ikke mongol, jeg er ikke retarderet, det tænkte jeg seriøst, men bare på den første uge fik jeg allerede en masse bedste veninder (Som jeg stadig har idag) Men jeg havde nok gået på den nye skole i et halvandet år, så blev jeg smidt ud, pga mit temperament (Lige da jeg var kommet på den nye skole fandt vi ud af igennem en psykolog at jeg havde ADD, så jeg skulle starte på nogle piller, som var på 10mg, men det var slet ikke nok medicin til mig, men jeg forblev på de 10mg selvom de slet ikke gavnede mig) Men jeg blev smidt ud pga min opførsel (Længere historie) Jeg blev sendt hen i en anden specialklasse på en anden skole, men der faldte jeg slet ikke til, og jeg er stadig ikke faldet til efter et halvt år :-( Men ligesiden jeg startede på den her skole har jeg sagt "Jeg skal tllbage til på den skole hvor jeg havde det godt og det er NU" (På det tidspunkt fik jeg 20mg i mine piller) Men de blev ved med at sige at "Du kommer aldrig fuldstændig tilbage på den skole, men hvis du forandre dig og er aktiv i timerne, så kan du måske få nogle timer derhenne en gang om ugen" så jeg begyndte at arbejde rigtig rigtig hårdt! Men det var virkelig svært for mig og jeg fik stadig et par tilbagefald på vejen frem, men de blev rettet op igen! Nu står jeg idag med to klasselærer som har løjet mig direkte op i skrinet! De sagde til mig da jeg startede, at hvis jeg skulle tilbage på den anden skole i nogle timer, i en almindelig klasse, så skulle jeg arbejde hårdt og prestere med noget godt, og det synes jeg bestemt at jeg har gjort! Jeg arbejder dagligt hårdt og eksplusivt! Men nu står de og siger til mig at de synes at den gamle skole er en rigtig dårlig skole for mig, fordi der er så mange elever derhenne som har nogle dårlige ting på mig, som har nogle rygter osv..

Men jeg vil tilbage i en almindelig klasse i nogle timer en gang om ugen og bevise overfor dem på den gamle skole at jeg har forandret mig og at de ikke behøver at dømme mig på den person jeg var for 1 år siden. Mine to klasselærer øsnker at jeg skal i nogle timer på en helt anden skole men det er en helt ny skole for mig, og jeg har skiftet skole 5 gange og jeg ønsker bare ikke at skulle starte om igen, jeg kender så mange personer henne på den skole de snakker om, fordi min bedste veninde går derhenne, men det er bare min gamle skole der er min drøm! Og min klasselærer har altid sagt til mig at "Du kan hvad du vil og der er ingen der skal stå i vejen for dine drømme" Min gamle skole er min drøm! Det er det jeg gerne vil, jeg er blevet dømt rigtig rigtig meget, fordi jeg altid har haft lidt ekstra kilo på sidebenene og på min personlighed og opførsel, men nu vil jeg tilbage og vise dem at jeg er blevet en helt ny person. Men mine lærer står i vejen for min drøm, selvom de har sagt så mange gange "Du kan hvad du vil og der er ingen der skal stå i vejen for dine drømme" men de har løjet for mig godt og grundigt, og det tilgiver jeg dem aldrig for!

Ved udemærket godt at det i ligeså lige har læst overhovedet ikke har noget at gøre med at jeg gerne vil have anoreksi, men det er for at fortælle jer at jeg virkelig har haft det svært! Og at jeg ikke vil dømmes mere pga min krop! Jeg vil være tynd og smuk! Jeg vil ikke være fed og grim! Jeg vil ligne mine andre veninder!!

Jeg har cuttet op til flere gange pga alt det i har læst, og jeg er fyldt med refter og ar på min venstre arm, men det er sådan jeg afreagere, da folk dømmer mig når jeg begynder at kaste med ting, så at cutte er min helt egen metode for at afreagere, da jeg kan tage en langærmet trøje udenover, så er der ingen der kan dømme mig for det.

Jeg er en pige på 14 år der har et hårdt og vanskeligt liv, som ønsker anoreksi, jeg ved godt at det ikke er en god ting og at de absolut ikke er noget at spøge med, men det gør jeg helle rikke, jeg er dybt seriøs og jeg vil sulte mig selv til den slanke linje!! Jeg er træt af at jeg ikke kan gå på stranden i bikini uden at føle mig flov og grim, klam, ulækker, fed og at alle folk kigger og griner ad mig! Jeg vil være tynd, gå på stranden med min tynde flotte krop og vise den frem, så jeg for engangskyld kan være stolt af mig selv! Sige til mig selv at jeg er pæn og tynd, istedet for at jeg siger at jeg er ulækker, grim, fed, klam, tyk, ingen gider da at være venner med dig!

Nu kommer det jeg prøver at forklarer med hele denne roman, bare i en mindre form!

JEG ØNSKER ANOREKSI FOR AT FÅ RESPEKT FRA ANDRE UNGE OG MIN FAMILIE! JEG ØNSKER AT JEG ER SLANK, PÆN OG LIGNER EN MODEL ISTEDET FOR EN TYK, GRIM, ULÆKKER SO SOM INGEN KAN LIDE OG SOM INGEN VIL VÆRE VENNER MED! JEG VIL BARE VÆRE SÅ TYND SÅ AT ALLE DE DER HATER PÅ MIG PÅ DE SOCIALE MEDIER IKKE HAR NOGET AT MOBBE MIG MED MERE!!

Hilsen pigen der ønsker anoreksi!!

Svar:

Hej Anonym

Jeg kan godt høre at du har det rigtigt svært på mange områder af dit liv lige nu og jeg vil meget gerne prøve at dele mine tanker med dig omkring din situation.
Egentlig spørger du jo kun ind til det her med anoreksi, og det vil jeg meget gerne svare dig på. Men der er også nogle ting omkring forholdet til din far og din skole som jeg gerne lige vil kommentere først. Jeg håber du læser med hele vejen :)

Forholdet til din far, bror og kusine
Jeg kan godt forstå du er ked af at du er så lidt sammen med din far som du er, og særligt når han så faktisk ikke er særlig frisk når du er hos ham.
Du skriver ikke noget om du har prøvet at snakke med din far om hvordan du har det? Har du fortalt ham at du er ked af at han sover en del af tiden når du er hos ham, og at du undrer dig over at han altid kører dig så tidligt hjem om søndagen?
Hvis ikke du har fortalt ham hvordan du har det, synes jeg du skal prøve. Fortæl at du savner at være mere sammen med ham og at du godt kunne tænke dig at være hos ham i længere tid om søndagen.
Hvis han ved hvordan du har det kunne han måske prøve at ændre sin arbejdstid de fredage hvor du skal være hos ham, og måske kan han og din mor også lave nye aftaler om hvornår du skal hjem om søndagen. Jeg tror det er vigtigt at du og din far for snakket om hvad det er i hver især forventer af de weekender I har sammen.
Og på samme måde tænker jeg egentlig også du kunne gøre i forhold til din kusine og din bror. Fortæl dem lige ud hvad det er du oplever og hvordan du føler det. Måske har de slet ikke tænkt over at de svarer dig på den måde som de gør, og hvis du fortæller hvad det er du oplever får de en mulighed for at ændre det de gør.
Det kan også være at de godt selv ved at de svarer dig på en træls måde, men så kunne du måske spørge dem direkte hvorfor...om der er noget de er sure eller irriterede over?
Selvom det godt kan være vildt svært er den bedste måde at få løst sådan nogle situationer her mellem mennesker, at åbne op og snakke om det.

Skolen
Jeg kan godt forstå du er ked af at gå i din nuværende skole når du ikke rigtig er faldet til. Og når du samtidig havde en masse gode venner på den gamle skole bliver det selvfølgelig heller ikke bedre.
Når jeg læser det du skriver så lyder det som om at du har svært ved at give den her nye skole en chance. Du skriver eksempelvis at det hele tiden har været dit mål at komme væk igen. Det kan jeg på den ene side godt forstå, men på den anden side betyder det så bare også at din nye skole ikke har en chance for at blive god, når du på forhånd har bestemt dig for at den er dårlig, og at du vil væk igen.
Jeg kan også godt forstå du er blevet skuffet over dine lærere, når du synes du har gjort det du skulle få at få lov til at få nogle timer på din gamle skole, og det så viser sig at du ikke kan alligevel. Men nogle gange kan vejen til at åbne sine drømme godt være lange og ofte skal man også ud på nogle ret lange omveje inden man kan få sine drømme opfyldt. Nogle gange bliver man også nødt til at ændre sine drømme fordi der er ting i livet der gør det umuligt at opfylde drømmen som den er.
Din vej til den gamle skole er måske længere end du først troede. Jeg ved godt at dine lærere har sagt at du skulle være mere aktiv i timerne, men prøv at snakke med dem om hvad det præcist er der skal til for at du kunne få timer på din gamle skole...for at du kunne få den drøm opfyldt. Hvis du ved helt præcist hvad det er der skal til er det også lettere at arbejde på det.
Men måske skal du samtidig også være åben overfor at ændre på din drøm. Måske kan drømmen i første omgang handle om at få nogle få timer et andet sted. Dine lærere har foreslået en helt ny skole, og hvem ved...måske er det en god skole. Den eneste måde du kan finde ud af det på er ved at give den en chance.

Du vil gerne have anoreksi
Jeg kan godt forstå at du gerne vil tabe dig og at du tænker at dit liv vil blive meget bedre hvis du taber dig. Sådan er der rigtig mange der tænker.
Jeg ved ikke præcis hvor meget du gerne vil tabe dig, men jeg ved at anoreksi på ingen måde er den rigtige måde at gøre det på...fordi:
Anoreksi er ikke en slankekur eller en måde at tabe sig på som man kan stoppe når man når sit mål. Anoreksi er en sygdom der tvært imod betyder at man ALDRIG bliver tilfreds eller glad for sin vægt eller for sig selv.
Mennesker med anoreksi bliver ikke gladere for sig selv. De bliver desværre ved med at være kede af sig selv og deres vægt. Og lige meget hvor mange kilo de taber sig betyder anoreksien at man altid gerne vil tabe sig mere. Det er også derfor at lige præcis anoreksi er en sygdom som en del desværre dør af. For man bliver aldrig tilfreds, og nogle når desværre ikke at få hjælp og komme ud af anoreksien før de har sultet sig selv så meget så de til sidst dør af det.

Men der findes masser af rigtig gode muligheder for at tabe nogle kilo, som ikke er skadelige ligesom anoreksi. Med sund kost og også motion kan du sagtens tabe dig uden at sulte dig. Prøv at snakke med sundhedsplejersken på din skole, eller måske din egen læge. Begge kan give dig en masse gode råd til hvordan du kan tabe dig på en god og sund måde.

Men samtidig med det her med vægten tror jeg også det er vigtigt at du også har fokus på at få snakket med nogen om alle de her tanker, følelser og problemer som fylder indeni dig. At tabe dig kan være godt og også være noget at det du kan gøre for at få det bedre. Men jeg er sikker på at det er mindst lige så vigtigt at du får snakket med nogen om hvor ked af det og frustreret du egetnlig går og er. Du nævnte en psykolog som du havde talt med...gør du mon stadig det?
De problemer man går med helt alene vokser ofte og bliver bare større og større. Den bedste måde at få følelser og tanker der gør ondt indeni til at gå væk er ved at få dem ud. At dele dem med andre som måske kan hjælpe med at se følelserne og tankerne på en ny måde.

Det endte med at blive lidt langt, men jeg håber du læste med, og at du kunne bruge nogle af mine tanker.

Bedste hilsner
Niels-Christian