Psykisk vold- del 2

brevkassespørgsmål

Psykisk vold- del 2

Inderst inde

Min mor ydmyger mig verbalt og hun er helt ligeglad. Hun forholder sig ikke til de krænkelser og siger til mig, at det er mig der er forkert og at jeg misforstår hende.

Jeg holder ikke til det mere. Derfor tog jeg den beslutning for at beskytte mig selv!

Og jo, det er svært og jeg savner at have en sød og støttende mor. Men sådan har hun aldrig været! Hun har tværtimod været meget meget fraværende, direkte "ond" og aldrig taget det alvorligt, når jeg beskrev det for hende.

Og det gav mig søvnløse nætter med gråd og savn.

Og nu har jeg sagt fra, Men fordi hun altid har fået mig til at tvivle på mine egne grænser, så er jeg også i tvivl nu, om jeg må sige fra?

Men jeg holder fast. Hun er ikke i stand til at drøfte de ting der er sket og så vil jeg ikke se hende, når hun bare tror jeg kan møde hende med tillid og så huske alle de krænkende og sårende ting.

Svar:

Kære du

Det lyder som om du har truffet den helt rigtige beslutning for dig selv lige nu.

Det ville selvfølgelig have været skønt, hvis jeres forhold var anderledes. Men når du kan mærke at kontakt med din mor udelukkende gør dig ondt, giver det jo god mening at træffe så svær en beslutning og afbryde forbindelsen.

Det er svært at sige hvordan tingene ser ud om 1 år, 5 år eller endnu længere ud i fremtiden. Du kan kun forholde dig til hvordan din mors adfærd har negativ betydning for din selvforståelse, og din hverdag lige nu og her, og så træffe en beslutning på baggrund af det. Det må være så svært, og jeg synes du er vildt sej at du har taget det skridt.

Fremtiden kan måske se anderledes ud, og måske kan I igen få et bedre forhold senere i livet. Men lige nu lyder det som om du gør det helt rigtige for at passe på dig selv.

Håber det bedste for dig.
Julie