Svagt????
Svagt????
hej jeg er 14 år og er en ikke så stærk dreng. jeg bliver mobbet ret meget i skolen med at jeg er så svag specielt af pigerne. jeg har heller ikke nogen venner så jeg har ikke nogen jeg kan støtte mig til. vi var så på lejr med klassen og vi sov i telt. jeg sov alene i et telt, så en nat kom nogen af pigerne ind i mit telt og begyndte at hive mit tøj af. efter begyndte at voldtage mig. jeg er jo ikke så stærk så jeg kunne ikke kæmpe imod. jeg har det ikke ret godt med det og jeg tør ikke sige det til mine forældre og jeg har jo ikke nogen venner at sige det til. hvad skal jeg gøre hilsen Christian
Hej Christian
Hvor er det modbydeligt, hvad du har været udsat for. Det er svært at forstå at mennesker kan finde på at opføre sig på dèn måde overfor andre - også svært at forstå hvorfor nogle 14-årige piger rotter sig sammen om et overgreb som du har oplevet. Jeg kan godt forstå at du er rystet over hvad der er sket og at du har det skidt med det.
Hvis det er nogle piger fra din klasse/skole, så ser du dem formentlig næsten hver dag - og når du ikke har fortalt det til nogen og pigerne nok ikke har fortalt det til nogle voksne, så bliver det jo en pinefuld og ufrivillig hemmelighed imellem jer.
Derfor synes jeg det er så godt at du nu løfter sløret for hvad der er sket og skriver herind i brevkassen, for ingen tvivl om at det er MEGET uacceptabelt hvad pigerne har gjort. Både mobningen og det fysiske overgreb.
Du skriver at du ikke tør fortælle dine forældre om det. Nu ved jeg jo ikke hvorfor du ikke tør det ??, om det er fordi du er bange for at de ikke vil tage pænt imod dig og hjælpe dig ?? eller om det er fordi du er flov over at få ordene over dine læber ?? ( måske en helt anden grund?) , men hvis det er dèn grund med at være flov, så synes jeg du skal tænke på at det er de piger som har gjort noget meget forkert - IKKE dig - og det er altså meget vigtigt at de bliver stoppet! Måske er du også bange for om pigerne vil mobbe endnu mere hvis det kommer frem i lyset, men omvendt så tænker jeg også at det er den eneste måde at stoppe dem på.
Prøv at forestille dig hvordan du tror dine forældre vil reagere hvis du fortæller dem det ?? Hvis du så stadig ikke tror det er en god løsning at fortælle dem det, så synes jeg du skal fortælle det til en lærer du har tillid til. Din lærer har jo ansvar for at der er en god trivsel i klassen og det kan han/hun ikke gøre noget ved, hvis der foregår frygtelige ting som ikke bliver fortalt. Så jeg håber virkelig du kan få det fortalt, selvom jeg kan godt kan forstå det må være dødsvært.
Der er selvfølgelig også den mulighed at du kan printe dit indlæg og mit svar ud og vise din lærer/dine forældre hvis det kan gøre det nemmere ??
Når du fortæller at du ingen venner har, så lyder det også som om at du højst har noget at vinde, ved at at lade din lærer få indblik i hvad der er sket, for så kan tingene og trivslen ændre sig i klassen. Ingen skal bære på sådan en hemmelighed selv.
Hvis du føler dig svag, som jo er titlen på dit indlæg her i brevkassen, så synes jeg også det kan være vigtigt for dig at komme igang med noget sport. Det er en måde at styrke både krop og sind på - og også en måde at få nye venner på :). Så prøv at forestil dig hvad det kunne være for en sport ?
Hvis du har brug at læse lidt mere om voldtægt, så prøv evt at kigge på www.voldtaegt.dk og hvis du har brug for at øve dig lidt mere i at sætte ord på dine følelser og på de ting som er sket, inden du skal involvere f.eks dine forældre/lærer, så er du meget velkommen i chatrådgivningen her på Cyberhus, som har åben mandag til torsdag 14.00-19.00. Her sidder voksne som meget gerne vil lytte.
Jeg håber du kan bruge mine råd og husk at ingen skal finde sig i at blive behandlet på dén måde - så fat mod !
De bedste hilsner fra Denise