Kære du

Jeg kan godt forstå du har det rigtig svært for tiden. En personlighedsforstyrrelse er en meget kompliceret lidelse, og noget af det sværeste ved den er vel nok at man ikke kun kæmper mod en lidelse, men også kan føle at man kæmper mod sig selv. 

Jeg er slet ikke i tvivl om at du gør det rigtige ved at være i behandling. Jeg ved ikke hvilken slags behandling du modtager lige nu, men siden du taler med en psykiater formoder jeg at du er igang med et forløb. 
Jeg tænker det er vigtigt at du fastholder behandlingen, og at du prøver at skabe den bedste ramme for at behandlingen kan have bedst mulig effekt for dig. 

Du fortæller at du har store udsving med fantastiske optursdage og voldsomme nedtursdage. Hvis du sammen med din psykiater har aftalt at du i øjeblikket skal tage noget bestemt medicin, tænker jeg det er vigtigt at du får nogle redskaber til at huske medicinen, hver dag. Det er ikke umuligt at et mere stabilt brug af medicinen kan afhjælpe de her voldsomme udsving. Jeg tænker at din medicin ikke nødvendigvis har den ønskede effekt, hvis du ikke får taget det som din psykiater har anvist. Der findes en række forskellige apps der kan hjælpe dig til at huske medicinen, og alternativt kan du overveje at snakke med din psykiater om hvordan du kan huske medicinen. 

Som du nok også har talt med din psykiater om, kan medicinen ikke hjælpe dig alene, og derfor er det også vigtigt at du taler om hvordan du har det. Medicinen kan skabe en stabilitet, som kan give det overskud der skal til for at arbejde med sig selv og få det bedre. 

Jeg tænker også at det er vigtigt at du prøver at få sagt at du faktisk har en udfordring med alkohol lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om at alkoholen er medvirkende til at dine udsving bliver endnu størrere. 

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at du kan fortælle om hvordan du har det...om hvad det er der sker indeni dig. Du fortæller du har svært ved at fortælle både psykiater og dine nære relationer om hvad det egentlig er du kæmper med. Jeg ved ikke om du mener at det er svært at forklare, eller om du har svært ved at få det sagt...måske begge dele?
Har du overvejet at skrive til dem i din familie du er tættest på, til dine veninder og til din psykiater? Nogle ord kan være svære, og måske endda uoverkommelige at få ud af munden, når man sidder ansigt til ansigt med et andet menneske. Måske kunne du skrive til dem og forklare. 
Når jeg læser dit spørgsmål er det tydeligt at du faktisk er fantastisk til at sætte ord på, og forklare. 

Nogle gange kan et brev være en fantastisk start. Når man skriver tankerne ned bliver man ofte mere opmærksom på hvad det egentlig er man har brug for at fortælle. Og man har god tid til at formulere sig. 
Med et brev kan du måske lettere få fortalt din psykiater hvad det egentlig er der rører sig i dig. Og på den måde kan din psykiater bedre hjælpe dig. 
Med et brev kan du måske fortælle dine veninder og din familie at det faktisk er nu du virkelig har brug for deres støtte. At du ikke føler at du kan være med, men at det ikke betyder at du ikke har brug for dem. 

Jeg ønsker virkelig for dig, at du kan lykkes med at få fortalt de ting du har fortalt her, til de mennesker du har omkring dig. 
Jeg ved at en personlighedsforstyrrelse er noget af det sværeste at kæmpe med. Mange oplever heldigvis at den bliver mindre eller helt forsvinder når man bliver ældre og med hjælp fra behandling. Andre lærer at leve et godt og meningsfyldt liv med en personlighedsforstyrrelse. Det er selvfølgelig en proces der tager tid, og tålmodighed. Hold fast i behandlingen, og se om du kan åbne lidt mere op for dine tanker...så er jeg sikker på at du er på rette vej. 

Mange hilsner
Julie