For mange lektier for ifølge den nye skolereform
For mange lektier for ifølge den nye skolereform
Hej jeg er en dreng der går i 8. klasse normalt er jeg meget tilfreds med vores lektier fordi vi ikke rigtigt har så mange men nu her til sidst på året har vi fået en her roman for og 17 lange sætninger der skal oversættes og vi skal sætte led ind osv i tysk på en dag og den er ikke færdig kan man lukke skolen på en måde? jeg føler mig krænket.
Hej med dig
Lektier kan godt være lidt af en nedtur, og særligt hvis der er mange af dem.
Hvor mange lektier I skal have for er noget din lærer og jeres skoleleder, bestemmer sammen med skolens bestyrelse. På mange skoler lytter man også en del til elevrådet.
Så du kan snakke med nogen fra elevrådet og bede dem om at tage det her op på det næste møde. Du kan også snakke med dine forældre om, at de måske kan snakke med skolen om de mange lektier. Du kan prøve at spørge din lærer om hvorfor der pludselig kommer så mange lektier, og du kan også altid tage en snak med jeres skoleleder. Men du skal nok regne med at det her kommer til at tage noget tid. Det her med at ændre undervisning og antal af lektier, er som regel noget der kræver snakke, møder og det kan jo godt tage noget tid.
Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig presset over pludselig at få mange lektier. Jeg tænker ikke rigtig der er noget du kan gøre for at få skolen lukket, og jeg tænker heller ikke det vil hjælpe dig så meget. Så vil du nemlig bare have flere lektier der venter, når du kommer i gang med skole igen.
Nogle gange er der bare opgaver, lektier og andre ting i livet, som skal gøres. Ting som ikke altid føles som meningsfulde eller nødvendige. Men sådan er det hele livet igennem. Der er bare nogle gang kedelige, svære, hårde eller irriterende ting, som man er nødt til at lave, selv om man virkelig ikke har lyst.
Så mit råd til dig er at få lavet tyskopgaven, og bede om hjælp til det, hvis du er presset af opgaven. Og på den lidt længere bane, kan du så snakke med dine forældre, lærere, klassekammerater og skoleleder om hvordan man sikrer lidt mindre lektier i fremtiden.
Mange hilsner Julie