Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Er det voltægt?

brevkassespørgsmål

Er det voltægt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

hej  
jeg er en pige på 17 og jeg har en kæreste som er et år ældre end mig vi har et godt sexliv og eksperimentere meget med det og her i sidste uge så ville han prøve at jeg havde bind for øjnene og håndjern på jeg sagde at han godt måtte gi e mig bind for øjnene og så gjorder han det og mærkede jeg at han gav mig håndjern på og jeg sagde han skulle stoppe men han sagde bare at det ville tilfredsstille os begge og at jeg bare skulle slappe af men jeg var bange og skreg så sagde han at han lige skulle hente noget så gik ud i køkkenet og så kom han igen ind med gaffatape og satte noget på min mund og sagde at det er okay for vi elsker jo bare hinanden det sker ikke noget hvad skal jeg gøre jeg blev virkelig bange og jeg ved ikke om det er voldtægt eller ikke 

Svar: 

Kære pige på 17

 

Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet herind, for jeg tænker at det må være enormt forvirrende for dig at gå rundt med den oplevelse.

Jeg synes, det må være helt utrolig ubehageligt for dig at have været i en situation, hvor en du stoler på og som du elsker gør noget, der gør dig bange, og som er langt over grænsen i forhold til hvad du har lyst til at være med til.

Du sagde, at du ikke ville i situationen, du skreg og sagde han skulle stoppe. Når han så vælger at gennemføre et samleje med dig og endda putte tape på din mund, så du ikke kan skrige mere, så er der tale om voldtægt. Jeg synes, du meget alvorligt skal overvej at anmelde det, der er sket til politiet. Jeg tænker også, at det første skridt måske er at tale med en voksen som du har tillid til og fortælle om det der er sket. Det er rigtig vigtigt, at du ikke går alene med den oplevelse, og det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp og støtte i forhold til at sikre dig i forhold til ham, så det bliver helt sikkert, at han ikke kan komme til at gøre dig ondt igen. Jeg forestiller mig, at det er rigtig svært, fordi du jo også er glad for ham. Og samtidig tænker jeg, at du ikke kan være sikker sammen med ham, når han har gjort som han gjorde, og at det er ekstremt vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for risiko for yderligere overgreb. Det er derfor vigtigt, at du ikke er alene sammen med ham.

Jeg tænker også, at det er vigtigt at du kommer til at tale med en psykolog om det, der er sket. Du kan få hjælp på det Center for Voldtægtsofre, der ligger i dit geografiske område. Du kan finde adressen og numret til det, der er tættest på via dette link:  http://www.voldtaegt.dk/adresser .

 

Skriv endelig igen hvis der er mere jeg kan hjælpe dig med eller du har flere spørgsmål.

 

Kærlig hilsen
Anja

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program