Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Skal han meldes?

brevkassespørgsmål

Skal han meldes?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

hej jeg er en pige på 15, som har været udsat for en seksul krænkelse. Det var en dreng på min efterskole, som jeg på daværende tispunkt faktisk var venner med, men jeg havde afvist ham, da han sagde at han kunne lide mig. Han var ca 1 år ældre end mig. Efter han blev smidt ud af efterskolen, har jeg fundet ud af, at han har gjort lignende ting på rigtig mange andre piger fra min efterskole, både før og efter han blev smidt ud.

Skal man melde ham til politiet?

Vil det være hårdt for mig selv, at melde ham?

Er det for sent, et halvt år efter hændelsen?

Svar: 

Hej Anonym

 

Tak for dit spørgsmål – jeg ved, at mange andre, som har oplevet overgreb, sidder med de samme tanker og spørgsmål. Så tak for at du deler dem her.

 

Du skriver ikke præcist hvad det var for en seksuel krænkelse, du var udsat for. Det er afhængigt af det konkrete overgreb, hvor længe efter man kan anmelde det hos politiet. Det kan man gøre 5-15 år efter, afhængigt af hvad man har været udsat for. Dog tæller man først fra det år, man fylder 21 – d.v.s. at er overgrebet sket, før man fyldte 21 (som i dit tilfælde), regner man først forældelsesfristen fra den dag, man fylder 21.

 

Det er altså ikke på nogen måde for sent at anmelde overgrebet nu – det skal du vide. Det er rigtig vigtigt at få vendt med nogle voksne omkring én, så de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre. Ofte er der ting, der taler for at anmelde, f.eks. at man vil undgå han gør det mod andre, at han skal mærke at det var forkert o.s.v. – og ting, der taler for ikke at gøre det, f.eks. at man ikke ved hvad der kommer ud af det, at det vil åbne op for noget svært igen o.s.v. Det kan være en god idé at søge vejledning hos politiet, der hvor du bor. De vil kunne fortælle dig, hvad du ville kunne forvente dig, der ville komme til at ske, hvis du anmelder. Og det kan være rigtig godt at vide, når man skal tage sådan en beslutning.

 

Som jeg har skrevet, tænker jeg, det er rigtig vigtigt, at du taler med nogle voksne, både om hvad du har oplevet, men også om dine tanker om anmeldelse og om det er det rigtige for dig at gøre. Det kan være dine forældre, en lærer du har tillid til eller en helt tredje. Men det er rigtig vigtigt for dig at få delt med én.

 

Det er meget forskelligt, hvordan man er påvirket efter sådan et overgreb. Hvis du oplever at have brug for hjælp eller vejledning i forhold til det, er der forskellige centre rundt om i landet som arbejder med præcist dette. Jeg kan desværre ikke henvise dig til et konkret sted, fordi jeg ikke ved, hvor du bor. Men du er meget velkommen til at kontakte Center for Voldtægtsofre i Århus på tlf. 78 46 48 35, hvis du gerne vil hjælpes videre.

 

Kærlig hilsen
Ina

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program