Praktikant og beboer
Praktikant og beboer
Hej Jeg var i praktik, på min fars arbejde for nogle måneder siden. På det praktikforløb, skrev jeg under på en tavshedserklæring. Jeg mødte en masse søde mennesker, men specielt én person fik jeg et godt øje til og det viser sig, at han også havde et godt øje til mig, min far fortalte mig, at lige ham ikke plejer, at komme så meget inde på kontoeret som han var, i den tid jeg var der og at han rødmer når min far taler om mig. Nu har vi haft skrevet lidt frem og tilbage, ikke meget endnu, men jeg forventer ikke at samtalen stopper her. Derfor ved jeg ikke, om det er helt forkert af mig, at skrive med manden, når han er en beboer på det sted min far arbejder. Både fra min fars side men også om det er lovligt når jeg underskrev den tavshedserklæring. Jeg har tænkt på om det bryder nogen regler, eller om det bare generelt er forkert, når manden med tiden jo, (hvis alt går godt) vil blive lukket mere ind i mit liv - derved også min fars liv. Hvilket måske er mærkeligt for dem, når nu deres forhold er professionelt nu og ville blive mere personligt hvis jeg lukker ham mere ind i mit liv.
Hej Anonym
Kan godt forstå, du er lidt i tvivl om, der kan være nogle udfordringer omkring reglerne her.
Det tænker jeg dog ikke der er. Den tavshedserklæring du har underskrevet gælder selvfølgelig stadigvæk. Det betyder, at de ting du ved om den her beboer, og som du måske har talt med andre ansatte om, mens du var ansat. Det må du fortsat ikke tale om. Det er jo slet ikke sikkert at det er et problem.
Men da du ikke længere er ansat, er der ikke længere noget i loven der afholder dig fra at indlede et tættere forhold med den her beboer. Èn ting er lov. Men der er selvfølgelig nogle ting omkring den relation, den her person har til din far. Kan den blive et problem? Ikke i lovens forstand, men kan det gøre, at noget bliver problematisk mellem den her person og din far? Eller mellem dig og din far?
Jeg skriver det som spørgsmål, fordi jeg ikke ved det. Jeg tænker at det er noget du bliver nødt til at afklare med din far. Måske er det fuldstændig problemfrit? Måske kan det vise sig at blive meget problematisk. Hvis nu I bliver meget tætte og bliver kærester. Kan han så blive boende? Eller hvis nu noget går galt mellem jer. Vil det så have en betydning for forholdet mellem personen og din far?
Det er som sagt ikke noget, som en lov kan sige så meget om, men noget du bliver nødt til at tage en åben snak med din far, og den her person omkring.
Jeg håber du finder en løsning der fungerer for jer alle sammen.
Gode hilsner Julie