Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Blødning

brevkassespørgsmål

Blødning

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Hej med jer :-) Jeg er en smule forvirret og derfor håber at I kan hjælpe mig.. I går bemærkede jeg at noget blod kom ud fra, you know where. Det skal lige siges, at jeg HAR fået menstruation og jeg har en regelmæssig menstrution(den kom for 2 uger siden), men kan ikke rigtig finde ud af hvad det kan være. Jeg har en lille anelse om at det kunne være min jomfruhinde der sprang, men er overhovedet ikke sikker... Og hvor lang tid bløder det, hvis det er min jomfruhinde der er sprunget? Jeg håber I kan hjælpe mig. Knuus M.

Svar: 

Hej M.

Der kan være forskellige grunde til at du har en blødning, You know where. Det er jo ikke let for mig at vide, hvorfor eller hvor meget blod der kom. Hvis du er nervøs eller undrer dig, så synes jeg at du skal kontakte din læge. Det er altid en god idé, hvis der sker noget med din krop, som du ikke helt er klar over, hvorfor sker.

Du skriver at du har en lille anelse om at det kunne være din jomfruhinde der sprang. Hvis det er den, så vil jeg sige at det som regel er en meget lille blødning der varer i rigtig kort tid og som kommer fordi der sker ét eller andet, som får den til at briste.
Det kan være fordi du onanerer eller har samleje. Men det kan i nogle tilfælde også ske, hvis du dyrker gymnastik eller ridning.

Din blødning kan dog også skyldes andet: hvis du fx har fået en rift eller et sår i skeden, så kan det godt bløde lidt.

Men det er altså heller ikke unormalt for piger i din alder, at have uregelmæssige blødninger/menstruation, selvom den har været regelmæssig. Det kan endda også ske for voksne kvinder. Uregelmæssige blødninger i forbindelse med menstruation kan komme helt naturligt eller fx hvis du har meget travlt eller måske føler dig stresset.

Det er ikke let for mig at sige dig, hvad det skyldes, så som sagt, hvis du går og er nervøs og tænker meget over det, så synes jeg du skal tage en snak med din læge.

Håber du kan bruge mit svar :)

Sommerhilsner Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program