Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Hvorfor er Pette lovlig, men sex ulovlig når man er under 15 ?

brevkassespørgsmål

Hvorfor er Pette lovlig, men sex ulovlig når man er under 15 ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 1 uge siden

Hej, jeg er en dreng på 13 som undre mig over, at Pette som jo er en form for sex, er lovlig når man er under 15, men selve det at bolle ikke er.

Svar: 

Hej Anonym

Jeg tror du ligesom rigtig mange andre unge kommer til at blande reglerne lidt sammen. 

For faktisk er det sådan at det Petting er lige så ulovligt som det er at bolle. Men bare ikke helt på den måde, du beskriver det. Lad mig prøve at forklare. 

Loven om seksuel lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod at blive udnyttet af voksne. Det betyder at voksne ikke må have nogen form for sex med børn og unge under 15 år. Det vil sige alle former for petting, oral sex og samleje. Det er forbudt og det kan straffes med op til 8 års fængsel. 

Loven siger til gengæld ikke noget om hvor gammel man skal være før man må have sex. Jeg ved godt at der er mange unge der forstår loven sådan, men det er altså ikke helt korrekt. 

Men selv om det altså ikke er ulovligt for dig som 13-årig at have sex med en på din egen alder eller ældre, er det selvfølgelig alligevel noget man skal tænke rigtig grundigt over før man kaster sig ud i det. Også selvom man måske allerede har kysset og gjort en masse andet, så er det et stort og ret vildt skridt at have sex. 

Jeg tænker at der er forskel på at have lyst og til at være klar. Det er helt sikkert meget normalt at have lyst til sex...ogå som 13-årig. Men faktisk er det sådan at de fleste unge i Danmark er meget ældre før de har sex for første gang. Gennemsnitsalderen for hvornår danske unge har sex for første gang er 15½ år, hvilket vil sige at der selvfølgelig er nogle unge der har sex tidligere, men også at der faktisk er mange unge der er meget ældre. Prøv eksempelvis at kigge rundt på siden her og se hvor mange unge der fortæller om at de endnu ikke har haft sex som 16, 17, 18 og 19 -årige og nogle endnu ældre. 
Ikke nødvendigvis fordi de ikke har haft lyst men fordi de ikke følte de var klar. 

For lige at opsummere:

1. Jævnaldrende unge (altså unge der er ca. lige gamle) må gerne være sammen seksuelt, så længe begge parter gerne vil. 
2. Voksne på 18 år eller ældre må ikke være seksuelt sammen med unge under 15 år.  Dette gælder kys, petting, at bolle og alle andre former for seksuelt samværd man kan komme på. 

Håber du blev lidt klogere på hvad man må :)

Mange hilsner 
Niels-Christian

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program