Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Skæve tænder

brevkassespørgsmål

Skæve tænder

brevkassespørgsmål af
Mette
11 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Jeg er ikke særlig tilfreds med mine tænder, jeg har vampyrtænder og mine fortænder krydser, vil vildt gerne havde bøjle, men jeg må ikke få det gratis af tandlægen, hvad skal jeg gøre, og jeg VIL havde bøjle. Kan ikke leve med det, har også andre ting jeg kæmper med, derfor er det irriterende 

Svar: 

Hej Mette

Det bedste råd er at tage en snak med dine forældre, sammen med skoletandlægen. Skoletandplejen kan kun tilbyde bøjle, hvis behandlingen har betydning for om man kan få problemer med sine tænder senere i livet, eller hvis bøjle er nødvendigt for at der er plads til at de blivende tænder. Hvis du allerede har fået at vide, at du ikke kan få en bøjle hos tandplejen, må det være fordi de har vurderet at det "kun" vil være kosmetisk. Altså at en bøjle ikke vil have nogle betydning for din tandsundhed. Sammen med dine forældre kan du måske tage en snak mere med skoletandlægen, og få mere at vide om hvorfor de ikke vil tilbyde bøjle, og hvad du så kan gøre nu. Der kan nemlig sagtens være mulighed for at få bøjle på, men det vil så være noget du eller dine forældre selv skal betale. 

Jeg kan godt fortså det fylder rigtig meget for dig, når der også er andre ting som er svære lige nu. Husk at det er helt almindeligt at have ting ved kroppen, som man er ked af, eller ville ønske var anderledes. I virkeligheden er det noget de fleste har tanker omkring. Men for de fleste ændrer de her tanker sig med tiden. De tænder som du er rigtig ked af lige nu, kan sagtens blive noget af det du bliver rigtig glad for senere. Lige nu har du måske ikke lyst til at have tænder der ser anderledes ud end andre, men det kan sagtens ændre sig, og om få år kan dine vampyrtænder og fortænderne der krydser være noget af det du er mest glad for ved dig selv. 

Lige meget hvad, er den bedste mulighed at tage snakken med dine forældre, og se om I sammen kan snakke med skoletandlægen igen. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program