Skedesvamp?
Skedesvamp?
Hej
Jeg opdagede i går noget gulligt stads mellem skeden og kønslæberne i højre side. Det er ret godt gemt væk, så jeg har ikke opdaget det før i går, men måske har det været der i længere tid. Jeg har tænkt på om det kan være skedesvamp, så jeg har googlet symptomerne. Jeg har i et stykke tid haft en lille smule kløe, men jeg troede, det var var pga., at mine hår var ved at gro ud igen efter barbering. Jeg har ingen andre symptomer på skedesvamp, og det gullige stads var ikke nævnt som symptom på de hjemmesider, jeg var inde på. Kan det være skedesvamp, selvom jeg næsten ingen symptomer har?
Hej Anonym
Jeg kan godt forstå du undrer dig lidt. Jeg kan ikke afvise at det kan være svamp, men ud fra det du beskriver, kan jeg heller ikke bekræfte det.
Kløe, kan være en symptom på svamp, men som du selv siger kan kløen naturligvis også blot være en reaktion på hårene der vokser. Svamp vil ofte give også give rødlig og irriteret hud. Oplever du mon det?
Jeg synes nærmere det kunne lyde som lidt helt almindeligt udflåd der har sat sig. Udflåd er som oftest en gullig eller hvid sekret, som sagtens kan sætte sig, som du beskriver. Hvis man har svamp vil udflådet ofte blive mere klumpet, og lugte kraftigt.
Ja, det er desværre det tætteste jeg kan komme her. Måske er symptomerne allerede forsvundet igen, da det jo er nogle dage siden du skrev. Hvis de ikke er, eller hvis du oplever tiltagende kløe irritation, klumpet og/eller lugtende udflod, synes jeg du skal kontakte din egen læge, og få en snak, så I sammen kan komme en årsag nærmere.
Mange hilsner Julie