Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægen har travlt

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan nå at svare alle. Vi er derfor nødsaget til at udvælge enkelte spørgsmål omkring tænder, som vi kan svare på. Der er derfor risiko for at du ikke modtager svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

gule tænder

brevkassespørgsmål

gule tænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej Niels. Jeg synes selv mine tænder er rimelig gule, men jeg synes også jeg er rimelig god til at huske at børste dem og at gøre det længe. Findes der en bestemt tandpasta du synes er særligt god til mit problem.

Svar: 

Hej Pige 12 år

Tak for dit spørgsmål.

Du spørger, om der findes en tandpasta, der kan ændre din tandfarve. Svaret på det er et nej.

Alle tandpastaer indeholder en smule slibemiddel. Det gør det lidt lettere at børste farvede belægninger af tænderne. Men der er ikke meget forskel på de forskellige tandpastaer.

Der er nogle tandpastaer, som reklamerer med "whitening-effect". Såvidt jeg ved, er der hverken dokumentation for, at de gør tænderne hvidere eller positive erfaringer med, at det virker. Desværre.

Hvis det holder, hvad du skriver, at du er god til at børste dine tænder rene, så kan du ikke gøre mere for at ændre din tandfarve. Du har fået en tandfarve, som er bestemt af dine gener. På samme måde som for eksempel din hårfarve, din øjenfarve, hvor høj du bliver og så videre.

Jeg vil foreslå dig at snakke med din tandlæge - ring og bestil en tid eller snak med tandlægen næste gang du skal til tandeftersyn. Spørg om du børster tænderne helt rene og spørg om tandlægens vurdering af din tandfarve.

Hvis du går et godt stykke bagud i brevkassen har jeg tidligere svaret mere detaljeret på et lignende spørgsmål - du kunne prøve at læse det.

Med venlig hilsen

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program