1. Hej Børnetelefonen. Jeg er en 17 årig pige (Jeg fylder 18, d. 14 juli) fra Afrika og kom hertil da jeg var 2 år, så det meste af min opvækst har forgået i Danmark. Jeg har en lillesøster på 11 og en lillebror på snart 15. Jeg blev mobbet rigtig meget da jeg var mindre og havde/har stadig nogle selvmordstanker. Begge mine forældre er afrikansk afstamning og vi bor alle hjemme. Min far arbejder og min mor arbejder ikke, da hun har mange smerte i både ryg og muskler. Min far er okay til dansk, men min mor har lidt svært ved det, derfor kommer hun hellere ikke så meget ud blandt andre mennesker så tit. Jeg er utrolig ked af at bo hjemme og jeg kan ikke med mine forældre. Mine søskende og jeg er også meget træt af vores mors og fars opførsel. Der er tit en lidt trykket stemning herhjemme og der bliver råbt og skændes tit. - Selve hele problemet ligger i at vores forældre ikke altid snakker ordenligt til os, kalder os grimme ord og siger ting der kan gøre os kede af det. De har slået os da vi var mindre, men efter jeg ringede til politiet sidst da de slog mig, er de næsten stoppet med det. Så mig og min bror bliver ikke slået, men det kan godt gå udover vores lillesøster nogen gange og hun bliver selvfølgelig ufattelig ked af det. Det er meget sjældent de slår hende, men det sker af og til. - Feks. det der med de ikke snakker pænt til os er noget der går mig meget på! Jeg har skrevet nogle citater ned min lillesøster har sagde her for leden. 

1. Pligter, hvis man ikke lige gør som de siger eller henter dem et glas vand. Må de ikke spise i flere dage og ikke får mad. “Det derfor jeg gør det, fordi ellers får jeg ikke noget at spise”.
2. “Jeg gad godt bare i en dag, prøve hvordan mine klassekamerater har det, bare for at se hvordan det er.” (Hun mener at være i en normal familie)

 Jeg har en dansk kæreste og han kan godt se det virkelig påvirker mig. Mine forældre kan sige ting som jeg citerer her. Og det er feks hvis man ikke lige gøre noget som de siger eller ikke har den samme holdning som dem. “I er bare nogle dumme og grimme børn”“Du er pisse grim og lugter”“Du elsker mig ikke, du elsker din svigermor højere end du elsker mig”“Du kan ikke lide mig, du hader mig” “Din kæreste forlader dig jo bare alligevel”“Du er ikke noget værd”Og engnag kaldte de mig en luder.Min mor siger af og til også at hun bedre kan lide min bror end min søster og jeg, fordi han ikke er så udadvendt som mig og min søster. Og hun siger decideret “Jeg kan bedre lide ham end jer” Tonen når disse ting bliver sagt er altid rigtig hård, så jeg kan høre på dem at det er noget de mener, og det gør ondt inden i. Der er en masse andre ting, men kan ikke komme i tanke om flere lige nu. Det ikke kun ord de bruger, for at gøre os kede af  det, de bruger også nogle metoder. I går tog de feks min lillesøsters telefon og måtte ikke få den igen før 1 time. Grunden var fordi, min søster var uenig i noget min mor sagde og hun har betalt for min søsters telefon, så mener hun at hun kan tage den. Så når min søster spurgte hvorfor sagde hun “Fordi jeg har betalt for den”.  En tendens min mor også har at gøre, er at gentage sig selv flere gange og hun skal ALTID have det sidste ord. Når jeg feks er gået ind på mit værelse for at få fred, kommer hun ind 5 min efter og skændes stadig videre. Hun kan ikke lade skænderiet ligge, hun skal altid lige sige det sidste. - Når jeg skændes med min mor herhjemme kommer min bror og søster altid og støtter mig fordi det mor siger hverken er acceptabelt eller rigtigt. Det hun gør efterfølgende er at bagtale mig med mine søskende og siger de ikke skal støtte mig når vi skændes, så hun også kan få støtte. Det synes jeg virkelig er langt ude, at de manipulere med mine søskende og siger de ikke skal støtte mig fordi hun ikke har ret. Min far er dog ikke så voldsom som min mor, men han er hellere ikke bedre selv.  Min kæreste og min svigermor har prøvet at snakke med dem, om hvordan kommunikation her herhjemme bliver bedre, men de lytter ikke og der sker ikke ret meget. Som skrevet da jeg var 15 slog min mor mig rigtig meget, jeg løb grædende væk fra husblokende og til det lokale center, en dame fandt mig og ringede til politiet. Efter dette kom en fra kommunen og skulle snakke med mine søskende og jeg, mine forældre fik manipuleret med os og sagde vi skulle sige alt var godt herhjemme og det bare var en misforståelse, som det self ikke var. Efter vi alle 3 havde sagt der ikke var mere i det, stoppede de sagen og så var alt ved det gamle.  i Febuar måned 2017, stoppede jeg på STX på mit gymnasium, fordi jeg socialt ikke fungerede der, men også bestemt fordi det med mine forældre hjemme blev alt for meget. Jeg starter på en HF her efter sommer, men jeg kan ikke gennemføre det, sådan som det er herhjemme lige nu.  Mine forældre har hellere ikke særlig mange penge, og de mente jeg skulle betale vores sommerferie på bekostning af min løn. Jeg har de sidste par måneder arbejdet som kassedame. og fordi de ikke synes det var fair, at jeg sagde nej, blev de også sure. Jeg har ikke noget imod at hjælpe mine forældre økonomisk, men når det bliver sådan noget tvang og jeg skal give halvdelen af min løn væk så at de kan betale deres regninger eller en tur til norge for mine penge, synes jeg ikke det er fedt. Det ikke min opgave at forsørge familien, fordi jeg lige får et par tusind i løn - Vi skal til Norge her til Juli, hvor de mener jeg skal betale og for en tur jeg ikke engang vil med til. Jeg har derfor hellere ingen økonomisk støtte når jeg feks skal flytte hjemmefra, og jeg arbejder ikke længere som kassedame nu hvor jeg snart bliver 18. Er der en slags støtte man kan få, når man skal flytte hjemmefra?  I hvertfald er dette et problem der faktisk har stået på hele vores liv og det er ikke en god måde at opdrage sine børn på. Disciplin kommer hverken af at slå eller råbe og skrige. Når det så er sagt har mig og mine søskende aldrig valgt at underete kommunen, selvom vi både har beviser og støtte, men fordi vi holder så meget af vores forældre. De skal helt klart lære noget om at der er andre måder at opdrage ens børn på, end man gjorde i Afrika. Men de er ikke dårlige mennesker, tror bare de har brug for hjælp. Vi elsker vores forældre og vil ikke som sådan fjernes fra dem, men alligevel kan vi ikke holde ud at være her medmindre de ikke snart ændre den måde de snakker til os og opføre sig på. Desuden er mine forældre ikke glade for hjælp udefra, de tror at det de gør er rigtig og det er alle andre der har et forkert syn på det. Så hvis de skulle have hjælp, skal de også være villige til det, men det er de ikke. Vi har prøvet at snakke med dem en masse gange og fortælle at det gør os ked af det.  Hjælp Hilsen bange pige og søskende.