Forelsket.
Forelsket.
Jeg er en pige på 21 år, jeg går på noget skole (kan ikke fortælle hvilken slags), som jeg har gjort i lidt over 1 år, og er rigtig glad for det. Men før jul og nytår var der en fyr/mand, på vores skole. En af mine veninder på skolen, lad os kalde hende KK, og jeg sad ved et bord på skolen og snakkede. Kan huske det var onsdag (da vi havde spil om onsdagen i valgfag), KK vælger så at vinke til ham (lad os kalde ham KA), for at få hans opmærksomhed. Jeg synes det er pinligt at hun bare vinker med hænderne, ved ikke om det var fordi jeg synes han så sød ud. Men hun var ligeglad og hun fik da også hans opmærksomhed, og hun spurgte så hvad han hed og han sagde så sit navn. Så spurgte KK om han var ny elev på skolen, og så svarede han at han var lærestuderende. Han kom hen til vores bord og før vi vidste af det var vi begyndt at spille fisk alle 3, det var nu meget hyggeligt. :) Ikke nok med at jeg synes han SÅ sød ud, så synes jeg også han virkede rigtig sød. Men på det tidspunkt havde jeg aldrig forstillet mig at jeg sku blive forelsket i ham, men har synes om ham siden første gang jeg så ham. Ved bare ikke helt om det er gengældt fra hans side af. KK ved godt at jeg kan lide ham, da vi snakkede om at KK og DD (en anden lære), da var meget lækre, og så sagde jeg at jeg har nogen underlige følelser med KA, men vidste ikke hvad det var, og så skrev hun at det var fordi jeg var forelsket i ham, der gik det rigtigt op for mig at jeg var forelsket. Altså havde godt tænkt tanken før, men havde prøvet at glemme det, og det lykkedes også først, indtil KK's og min samtale over besked, og nu har jeg stort set tænkt på ham hver dag (især når jeg har set ham), og det var i starten af året hun skrev det. Vi snakker godt sammen i skolen KA og mig, og på skolen har vi skolebusser som lærerne kører, og om fredagen kører han os hjem. Når det er ham der skal køre, vil jeg gøre alt for at sidde på forsædet ved siden af ham, så vi kan snakke ordentligt sammen. Og det gør vi også, vi snakker om alt muligt sammen, og han virker som om han også synes jeg i det mindste bare er sød at snakke sammen med. Nogen gange virker det også som om han kan lide mig bare en smule, for han griner af mange ting jeg siger som ikke de andre griner af når jeg har fortalt dem præcis det samme. Og når jeg kan lide en griner jeg også, selvom der ikke er noget at grine af. Og forleden da vi var ude at gå (da vi enten går eller har idræt), jeg gik før de andre, da jeg helst ville gå alene, så da jeg næsten var tilbage på skolen kom KA og nogen af de andre gående modsat fra så de kom gående mod mig, og jeg lagde mærke til at KA kiggede på mig og han smilte meget mens han kiggede på mig, jeg forsøgte selv at skjule mit smil da han gik forbi men drenge er mange gange svære at gøre sig kloge på, så ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind fordi jeg kan lide ham. Han er for resten 24 år, så der er ikke så stor alderforskel på os. Han skal stoppe på skolen den 31 maj (mener jeg nok), og jeg håber sådan at jeg kommer til at se ham igen, (han bor vidst ikke så langt væk fra min by). Inden han stopper vil jeg godt give ham et afskedsbrev som jeg har gjort med en af de andre også studerende en kvinde, så det kan jeg godt. Men vil også godt fortælle ham at jeg kan lide ham, men er bare bange for, at hvis han ikke kan lide mig, at han bare vil grine af mig og/eller afvise mig, og ikke snakke til mig mere. - Håber i kan/vil hjælpe. :)
MVH PP.
Hej PP/Noller
Det lyder som en skøn lærer du har har, og ud fra det du fortæller er der heller ingen tvivl om at han holder af dig.
Det er selvfølgelig meget svært at sige noget særligt præcist om, hvordan han holder af dig. Måske oplever han også en særlig kemi mellem jer? Måske synes han at I svinger rigtig godt sammen? Det kan også være, at det er dine egne følelser for ham, der får dig til, at tolke hvert lille smil han giver som noget helt særligt mellem jer? Med mindre han direkte har sagt at han holder særligt meget af dig , kan det være svært at vide, fordi den omsorg og støtte han som lærer udviser, let kan forveksles med andre følelser.
Så hvad gør du nu? Du nævner det her afskedsbrev, og det tænker jeg er en god idé. Hvis han har følelser for dig, vil han have bedre mulighed for at handle på dem, når han stopper på skolen.
Du kan selvfølgelig skrive, meget direkte, at du holder rigtig meget af ham, og at du har særlige følelser for ham? En anden mulighed kunne være at skrive at du synes I har haft nogle rigtig gode oplevelser sammen, og at du håber at I kan holde kontakten og fortsat ses, efter han stopper. Spørge om han kunne have lyst til det.
På den måde kan du få sagt at du holder af ham, uden at "afsløre" for meget. Og samtidig kan hans svar, være et lille vink om hvad han tænker. Det er selvfølgelig ikke sikkert at han er forelsket i dig, selv om han gerne vil mødes. Men hvis han ikke ønsker at mødes, har du nok i hvert fald en god idé om at han ikke er interesseret.
Jeg håber du finder ud af det
Julie