Forhold
Forhold
Hej, Cyberhus
Jeg har en sød kæreste. Det var egentlig hende der begyndte at lægge an på mig, og så faldt jeg bare for hende. Og inde for et par uger blev vi kærester.
Vi har i morgen været kærester i 2 måneder. Jeg kan godt lide hende, og ser gerne vores forhold langtidsmæssigt.
Men jeg synes hun er begyndt at være lidt ligeglad med mig. I starten af vores forhold skrev vi mindst 4 hjertsmileys efter hver besked til hinanden, for 1 måned siden begyndte hun ikke at sende nogle hjerter. Så skrev jeg en dag til hende, at jeg elskede hende, og fik svaret "Okay". Det gjorde mig lidt forvirret og ked af det. Jeg skrev til hende at det gjorde mig ked af det, og at jeg ikke kunne lide, at hun ikke sendte mig hjerter. Jeg bad hende så om at sende mig hjerter igen, men hun svarede bare, at hun ikke orkede at sende hjerter, fordi det tog for lang tid. (Det tager sådan 0,2 sek). Jeg har spurgt hende flere gange om flere hjerter. Jeg har dog fået nogle en gang i mellem siden, men hun sender stadig kun hjerter sjældent, hvilket ærger mig lidt.
Jeg elsker at være sammen med hende og har givet hende et amrbånd og lidt af hvert, men nu føles det som om hun ikke længere gider at være sammen med mig, men hellere sine veninder. Jeg har spurgt hende 10 gange, om vi ikke kunne finde en dag, hvor hun har svaret, at hun ikke ville sætte planer før det kom til dagen, hvor hun bare er endt med sine veninder. I dag havde jeg bla. spurgt om hun ville lave noget, men hun tog hjem. Men så endte det gudhjælpme med at hun var sammen med to af mine aller bedste venner, fordi de havde glemt deres nøgler. Det gjorde mig ret jalous. Og det har jeg fortalt hende.
Som sagt er det jo vores 2-måneds dag i morgen, og jeg har spurgt hende for over 3 uger siden, om hun ikke kunne reservere den dag. Så sagde hun jo jo i starten, efterhånden var hun sådan lidt måske kan jeg, men jeg ved det ikke. Nu har hun i dag fortalt mig, mens hun var sammen med mine venner, at hun skulle til en venindes fødselsdag. Siden hun fortalte det, har jeg virkelig lagt meget i at fortælle hende, at jeg ikke synes det er i orden. Nu siger hun at vi nok godt kan lave noget efter hendes fødseldag, men hun skal lave lektier.
Så er der så det med, at hun, selvom vi er kærester, ikke har noget i mod at gå rundt og sige, at andre personer er lækre og at de er enhver piges drømmekæreste. Det gør mig sådan ret så irreteret, når hun har en kæreste. Nu er det nye så, at hun fortalte om hendes veninde, som også har fået en kæreste. Min kæreste går nu og fabler om, at hendes veninde har fundet sit livs kærlighed. Men hvad med mig? Gider hun ikke mig? Nu har hun også sagt, at hun nogle gange følte sig halv lesbisk, på en for sjov måde, men det er stadig irreterende at hun hele tiden sætter en lidt af en kæp i hjulet på vores forhold.
Vi kysser stadig og sådan noget hende i skolen (vi går på samme skole). Vi har det stadig fint, når vi er sammen.
Men jeg synes virkelig ikke det er fedt at have en kæreste, der går "all-in", og gider at snakke om vores forhold. Og ikke virker så optimistisk omkring det.
Jeg synes bare at hun burde lade være med at snakke om andre drenge på den måde, og sådan nogle ting, når hun har mig. Jeg sidder lidt med følelsen af, at hun prøver at vippe mig lidt af, hvilket er forfærdeligt, når jeg gerne vil have et fremtidigt forhold. Med hvad hun siger, så tyder alt på, at hun slet ikke ser en fremtid i mig. Jeg gider ikke at have et forhold, når jeg VED at det ender. Derfor synes jeg hun skulle mande sig op, og begynde at tænke mere på mig og hende, og hvor vi står nu.
Håber i kan give mig lidt råd, for det er noget jeg tænker meget over. Jeg har ikke nemlig ikke lyst til at grave dybt i det med min kæreste, fordi jeg er bange for hun ikke vil synes om, at jeg retter på hende og sætter grænser for hende.
Hej Anonym
Det er virkelig ufedt at fornemme at forholdet og følelserne ændrer sig på den måde som du beskriver...jeg kan godt forstå du er frustreret.
Jeg kan godt forstå at du ikke synes det er vildt fedt at grave dybt, og på den måde konfrontere din kæreste med det her. Det kan virkelig være svært at gøre i et forhold. Men på den anden side synes jeg også at det er tydeligt at den her følelse af tvivl, som du lige nu har hele tiden, bare slet ikke er holdbart for hverken dig eller jeres forhold.
Jeg synes du gør det helt rigtige ved at tage dig selv og det du føler så alvorligt. Det tænker jeg du gør når du skriver her i brevkassen, og søger råd. Men jeg tænker også at du nok bliver nødt til at tage endnu et skridt ved at snakke med din kæreste om de her ting.
Måske hænger det slet ikke sammen som du tænker det. Måske er din kæreste stadig lige så glad for dig som du er for hende. Måske er det noget helt andet der gør at hun opfører sig anderledes?
Det er kun din kæreste der har svaret så jeg mener det bedste du kan gøre er at tage snakken med hende.
Måske kan det føre til at I igen bliver tætte, men det kan selvfølgelig også være at din fornemmelse af at hun forsøger at vippe dig lidt af er god nok, og hun måske ikke rigtig ønsker at I skal fortsætte. Det kan jeg på den ene side godt forstå hvis du frygter, men på den anden side er det måske også rart at blive mere afklaret så du ikke skal gå med den her voldsomme følelse af tvivl hele tiden.
Jeg håber du får snakket med hende. Når du ved mere om hvad hun faktisk føler, kan du bedre tage stilling til om du skal kæmpe for forholdet eller måske droppe det.
Mange hilsner
Niels-Christian