Gør det mere ondt?
Gør det mere ondt?
Hej håber i kan hjælpe:D
Jeg kommer sammen med den mest dejligste dreng i verdenen vihar kommet sammen i 2måneder nu og har snakket om at gå i seng sammen og næste gang vi skal være sammen skal vi have sex, men hvordan kan man gøre sig klar til det og forberede sig ordentligt? Vi er begge jomfruer og glæder os, men.........han er mørk/sort i huden jeg har været nede i det område og den er ikk ligefrem lille.......gør det mere ondt med en stor pik end med en mellem eller lille pik? Er nemlig i tvivl
Håber i kan hjælpe:D mange tak:P
Hej med dig....
Det er så fint, at du skriver herind. Du kan tro, at der er mange andre unge, der også gør sig tanker omkring den første gang, de skal have sex, og det er helt normalt. Første gang kan være noget ganske særligt, og det er derfor helt naturligt at være lidt nervøs og spændt. Det lyder til, at du og din kærste er rigtig glade for hinanden, og det er dejligt at høre.
Første gang man skal have sex, kan det være en god ide at få snakket med sin kæreste, om det der skal ske. På den måde bliver man bedre forberedt psykisk på situationen. Ud fra dit brev virker det på mig, som om at I taler godt sammen, så måske kan I snakke lidt sammen om jeres forventninger til dagen, foreksempel om I er bange for noget? Nervøse? Spændte? Eller hvordan I tror det bliver. Første gang man skal have sex, kan situationen godt være lidt akavet og kluntet. Det er helt normalt, når man jo aldrig har prøvet det før, og det behøver slet ikke at gøre oplevelsen dårlig. Hvis bare man er kærlig over for hinanden, og smiler lidt af situationen. Sex kan både være sjovt og dejligt på samme tid. Jeg tror, at man er bedst forberedt på situationen, hvis man som kærstepar er trygge ved hinanden og stoler på hinanden. Det er også vigtigt, at man begge to er lige meget klar til at miste sin mødom.
Der er stor forskel på, om det gør ondt første gang man har sex, nogle piger får lidt smerte, og andre kan slet ikke mærke noget, de synes bare det er dejligt. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at drengen er forsigtig og tager den med ro og samtidig lytter til, hvordan pigen har det. Det gør ofte ikke den store forskel om drengens pik er stor eller lille, det der har betydning er, om pigen har mistet sin mødom. Hvis mødommen er sprunget, gør det som regel mindre ondt, end hvis den stadig er hel. Man kan nemlig sagtens have mistet sin mødom selvom man er jomfru, da den kan springe ved forskellige sportsgrene så som ridning og gymnastik. Det samme gælder, hvis man har onaneret med en dildo.
En anden ting som kan have en indflydelse på, om det gør ondt, er om pigen er våd eller tør mellem benene. Når piger bliver tændte, bliver de automatiske våde mellem benene, og skeden udvider sig en smule. Dette gør det nemmere for drengens pik at trænge ind, og pigen får mindre ondt. Det kan derfor være en god ide, at bruge god tid på forspillet foreksempel ved at kysse, røre og slikke. Nogle piger tager nemlig længere tid om at blive tændte end drenge.
Jeg håber at du kan bruge mine svar, og at du får en dejlig første gang. Sex er for det meste rigtig rigtig dejligt, så glæd dig.
Hilsen Malene