hvordan siger jeg nej?
hvordan siger jeg nej?
jeg har haft en god drengeven i lang tid.. vi har altid slås og været vilde. men jeg er begyndt at få bryster og når han så slår mig gør det ondt. men jeg synes de er pinligt at sige til ham så jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.. kan i hjælpe eller komme med nogle forslag?
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå du synes det er lidt pinligt at skulle sige til ham at det gør ondt hvis han rammer dine bryster. Der sker rigtig meget med kroppen når man kommer i jeres alder og blandt andet begynder brysterne at vokse. Mens de vokser kan de godt være ømme. Det er derfor helt normalt, at du også oplever at det kan gøre ondt hvis din ven rammer dine bryster. Det lyder til, at du og din ven er rigtig gode venner og holder meget af hinanden. Det er dejligt at høre! Det er nemlig rigtig godt at have en god ven, som man kan lege og snakke med. Du spørger i dit brev, om jeg har nogle forslag til hvad du kan gøre eller hvordan du kan få det sagt - jeg vil prøve at komme med nogle løsninger på problemet herunder:
1) Den første mulige løsning er, at du kan forsøge at beskytte området omkring dine bryster bedre når I er vilde. Fx holde hænder og arme op foran brysterne som et form for skjold hvis det er muligt. Det kan man godt gøre uden at det virker for mærkeligt eller iøjenfaldende, da det jo er en helt naturlig ting at beskytte sin krop når man leger vildt. På den måde kan du undgå at blive ramt direkte på brysterne som er ømme. Hvis du vælger denne løsning undgår du at skulle tage en snak med din ven, som godt kan blive pinlig, men hvis du vælger denne løsning betyder det også at din ven ikke finder ud af hvorfor du beskytter kroppen og derfor kan han heller ikke vide hvor det er han skal undgå at slå dig.
2) Den anden mulige løsning er, at du kan foreslå at I skal have nogle "grundregler" som fx. kan være, at man ikke må slå i området omkring brysterne. Hvis du foreslår det sammen med andre "grundregler", så virker det heller ikke helt så "mærkeligt" som hvis du kun foreslår denne ene regel. Du kan også foreslå at I kan lave nogle sammen og så komme med det her foreslag som en af dem I laver sammen. På den måde kan det være det virker endnu mindre iøjenfaldende. Dette løsningsforslag er måske en anelse mere "usikkert" end det første forslag, idet det måske kan virke mærkeligt først at begynde at lave regler nu efter så lang tid. Modsat kan denne løsning måske være lidt mere holdbar end den første, da regler jo altid gælder og derfor også gælder næste gang i leger vildt, men din ven finder stadig ikke ud af præcist hvorfor han ikke skal slå i området omkring brysterne og har derfor heller ikke en chance for at forstå hvorfor denne regel er blevet lavet.
Både forslag 1 og 2 kan godt ende ud i en snak fordi der kan blive sat spørgsmålstegn ved reglerne eller ved at du begynder at beskytte dig mere med hænderne og armende end du tidligere har gjort og derfor skal du selvfølgelig overveje om det er noget du er klar til at forklare inden du kaster dig ud i dem begge to.
3) Den sidste mulige løsning er selvfølgelig, at du siger det til ham som det er. En rigtig god ven, som han lyder til at være, vil helt sikkert forstå og respektere det. Hans krop udvikler sig jo også rigtig meget og måske har han også noget ved hans krop, som han synes er pinligt at snakke om. Dette forslag er nok den løsning som er sværest, fordi det kan være svært og pinligt at snakke om de ting, som fylder for en, især hvis man er bange for hvordan den anden vil reagere, men også den løsning, som er mest holdbar, idet denne løsning ikke åbner op for så mange spørgsmål.
Alle tre forslag synes jeg er gode løsninger på dit problem, men det betyder ikke at andre løsninger ikke også kan være rigtig gode. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at de alle tre er FORSLAG. Jeg håber du kan bruge dem og/eller blive inspireret af dem. Måske kommer du selv i tanke om en helt fjerde løsning? Uanset hvad du vælger at gøre, så håber jeg at I finder en løsning som gør at I fortsat kan være venner og lege vildt uden at det gør ondt nogen steder.
De bedste hilsner,
Astrid