Jeg har det så forfærdeligt

brevkassespørgsmål

Jeg har det så forfærdeligt

Teenageliv

Hej. Jeg har det så forfærdeligt inden i. Min familie plejet at være en rigtig sød familie, men nu er det bare det stik modsatte. Vi har ikke et så godt forhold til hinanden længere, og vi snakker hellere ikke sammen så meget mere. Mine forældre har heller ikke et så godt forhold til hindanden længere. Nogle gange har de, andre gange snakker de ikke sammen i rigtig lang tid. Det har stået på i laaang tid - nogle dage går det fint, andre gange, det modsatte. Min mor er meget ude efter min far og os - men mest min far. Hun retter den mindste fejl på os, og især hos min far. Og det gør mig rigtig ked af det, for jeg føler ikke at vi har det godt allesammen - det er bare så kedeligt....

Svar:

Kære du

Det lyder som om du har det rigtig svært i din familie lige nu. Som du fortæller det lyder det faktisk som om hele din familie har det lidt svært for tiden.

Jeg tænker at det med at livet har sine op- og nedture selvfølgelig også er helt naturligt i en familie. Der kan være mange ting som kan sætte en familie under pres. Og hvis man så bliver presset, og hvis man mangler overskud kommer man lettere op at skændes. Man kommer lettere til at sige noget grimt til hinanden og man kan have svært ved at se det gode ved hinanden.
Det lyder som om din familie er under pres lige nu, og at det netop er nogle af de her ting der sker?

Har du fortalt dine forældre at du oplever de her ting. At du oplever at de skændes mere og taler grimt til hinanden. At du savner den familie I var før?
Måske har de ikke selv lagt mærke til at det har ændret sig. Måske ved de det godt, men har ikke overskud til at tænke på at gøre noget anderledes?

Det er svært at sige, hvad der præcist skal til for at ændre tingene i din familie lige nu. Men jeg er sikker på at det første skridt er at tale åbent om at noget er galt. Det burde selvfølgelig være dine forældres ansvar, men når nu du føler det så tydeligt, tænker jeg sagtens du også kan sige hvad du oplever og føler.

Jeg ved godt det er svært at skulle sige sådan noget til sine forældre, men jeg tror det kan være et stort skridt i den rigtige retning. Hvis du synes det virker helt uoverskueligt at skulle tale med dem om det, kan du måske overveje at skrive et brev til dem begge. Et brev hvor du fortæller hvad du oplever. Hvad du savner og hvad du håber for jer som familie.

Det kan også være, at du slet ikke er klar til at konfrontere dine forældre endnu? Du er velkommen til at logge på vores chat og snakke med en rådgiver om, hvordan du kunne snakke med dine forældre, eller om der kunne være helt andre muligheder.

Som sagt kan det gå op og ned i alle familier. Hvis det før har været meget bedre mellem jer, kan det sikkert også blive sådan igen. Jeg håber du finder en måde at få fortalt dine forældre hvordan du har det, og at de selvfølgelig lytter.

Mange hilsner
Julie