Kan jeg tillade mig det?
Kan jeg tillade mig det?
Hej:) jeg er lige startet i 3. G, så det vil jo sige, at jeg skal til at vælge uddannelse meget snart! Jeg har bæret meget i tvivl mht. uddannelse, men jeg tror, at jeg endelig har fundet ud af hvilken det skal være. Problemet er bare at min kusine lige har valgt den samme uddannelse, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg er bange for, hvad min familie vil sige! Bør jeg vælge en anden uddannelse, end den jeg har tænkt på?
Hej Anonym
Jeg kan godt forstå du tænker over om du måske burde vælge noget andet for ikke lige at gøre det samme som din kusine. Men heldigvis kan jeg give dig et hurtigt og tydeligt svar.
Ja, du kan helt sikkert godt tillade dig at vælge den samme uddannelse som din kusine.
Du skal fokusere på dit liv og dine drømme når du skal vælge uddannelse, og hvis du efter at have været i tvivl nu har fundet ud af hvad det er du gerne vil læse skal du helt sikkert gå efter det.
Din kusine skal gøre ligesom dig og fokusere på hendes egne ønsker og drømme og hvis det så betyder at I ender op på samme studie, så er det bare sådan det må være.
Måske kan det endda komme til at betyde at I kan støtte hinanden igennem studiet, så det bliver en fordel.
Fedt du har fundet en uddannelse som du synes er spændende og som motiverer dig til at læse videre. Gå efter det og held og lykke med det :)
Bedste hilsner
Niels-Christian