Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Mange mærke hår på armene

brevkassespørgsmål

Mange mærke hår på armene

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 1 uge siden

Jeg har altid haft mørke hår på armene, dog har det aldrig rigtig fyldt noget hos mig, og har bare set det som "helt naturligt".

En dag sidder pigerne i min klasse og snakker om at det er super klamt med deres hår på armene(som er helt lyse) og at det bare var direkte ulækkert hvis det var mørke hår.

Jeg blev meget opmærksom på det, og har nu i siden februar eppileret(startede med at barbere, så vokse og nu eppilere) mine arme. Problemet er bare at jeg har ikke særlig tydelige hår på mine overarme, dog nok til at man sagtens kan se en grænse imellem der hvor der er eppileret og der hvor der er hår, og det gør jeg meget ofte skjuler mine arme alligevel. Har mødt min nuværende kæreste i marts og han har derfor aldrig set at jeg har hår på armene, og fortalte mig også at han syntes det var grimt(generelt hader han hår andre steder end på hovedet). Jeg har ikke særlig tætte eller lange hår på armene, derfor ville jeg gerne lade dem vokse ud igen(da jeg er begyndt at syntes det er åndsvagt at lade sig styre så meget af det), og evt. blege dem. Jeg ved bare at pigerne ville syntes det var klamt med mine mørke tydelige hår og min kæreste har sagt han hader det og har aldrig set det før. Jeg tænker bare det måske bliver lidt dyrt i længden at blege dem? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... Min søster driller mig med at jeg eppilerer dem og forstår ikke hvorfor jeg er såå unormal

 

Svar: 

Hej Anonym

Hvor har du bare ret. Hår på armene er fuldstændig naturligt. Nogle har mørke, andre lyse og nogle har slet ingen. Alle tre ting er fuldstændig almindeligt og normalt. Jeg kan godt forstå at du alligevel er blevet usikker når du er stødt ind i både klassekammerater og din kæreste der har snakket om at de synes hår på armene er klamt. 

MEN, jeg vil helt klart og tydeligt sige at det er dine klassekammerater og din kæreste der er helt galt på den her. Langt de fleste drenge har hår på armene og det samme gælder for piger. Hvis man skal snakke om at noget er unaturligt så er det at bruge tid og penge på at fjerne det som nu engang kommer fra naturens side. Jeg er også sikker på at langt de fleste piger og kvinder lader deres hår på armene være...også selv om de måske kan være lidt trætte af dem. Som jeg forstår dig har pigerne også hår på armene som de lader sidde?

Selvfølgelig skal du lade dine hår på armene vokse ud. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er dig der har fuldstændig ret. Højest sansynlig vil pigerne fra klassen slet ikke lægge mærke til det, for det er jo som sagt helt normalt (også mørke hår)
Nu er du selvfølgelig blevet meget opmærksom på dine egne hår og det er meget naturligt at man selv bliver meget fokuseret på små ting som man er utilfreds med. Faktisk er det meget sjældent at andre lægger mærke til sådan nogle ting. 

Det samme tænker jeg også om din kæreste. Selv om han måske har sagt at han ikke kan lide hår andre steder end på hovedet, så tror jeg virkelig ikke at det vil have nogen betydning hvis du vælger at lade dine hår på armene vokse ud. Dine hår på armene er jo kun en meget lille del af dig, og jeg tænker at din kæreste er sammen med dig fordi han kan lide dig for den du er. Selvfølgelig både udenpå og indeni. Men jeg vil sige at hvis din kæreste skulle ændre mening om dig fordi du vælger ikke at fjerne dine hår på armene. Ja, så er han altså lidt af en kedelig fætter der ike er værd at bruge tid på. Så overfaldisk og "tom" er jeg sikker på han ikke er. 
Igen tror jeg slet ikke han vil lægge mærke til det, og hvis han gør så vil han bare tænke at det er en del af dig...for det er jo dig han er forelsket i. 

Jeg synes du skal mærke efter og give dig selv lov til at gøre det du helst vil. DU siger selv at du mest har lyst til at lade hårene vokse, og lade dem være en naturlig del af dig. Det kan jeg kun være enig med dig i. 

Bedste hilsner NC

 

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program