Kære brevkasse. Jeg er ret fortvivlet, da jeg har fået nyt job pr. 1/11. Det er jo glædeligt, men det er et ret omfattende job (for mit vedkommende), da der er ret meget oplæring og mange ting at huske. Min glæde bliver hurtigt erstattet af tænker som: "Hvad nu, hvis jeg bliver en fiasko og ikke kan finde ud af det?" Jeg har bidt mærke i, at det er et mønster, som har gentaget sig utroligt mange gange i mit liv, og har jeg har spændt ben for mig selv så mange gange. For snart 25 år siden havde jeg en matematiklærer, som ordret sagde til mig, at jeg ikke burde vælge gymnasiet efter 9. klasse, for det var jeg simpelthen for dum til. Jeg har en enkelt gang kastet mig ud i et grundforløb til en uddannelse med en afgangs-karakter på 12, men da jeg havde været 2 mdr. i lærepladsen efterfølgende, følte jeg mig for dum til at fortsætte og afbrød uddannelsen. Jeg mærker en usikkerhed, som nærmest overskygger glæden i et nyt job hver gang, og det samme gør sig gældende denne gang. Jeg har aldrig haft en faderfigur i mit liv og min mor havde ikke yderligere skolegang efter 7. klasse, så der har aldrig været noget pres på mig ift. skolegang eller uddannelse. Hvad kan jeg gøre for at give mig selv troen på, at jeg kan frem for, at jeg ikke kan? Med venlig hilsen Den usikre