Hvad virker mest rigtigt?
Hvad virker mest rigtigt?
Hej brevkassen. Jeg er en sekstenårig pige, som har oplevet angst anfald omkring en mand ved forbogstav Z. Det hele startede med at min mor som er narkoman, og tidligere alkoholiker skulle ud og ordne nogle fix. Hun fik derfor Z til at passe min lillebror M og jeg, mens jeg har været 4-5 år, og M halvandet år yngre, men da hun kommer hjem meget tidlig morgen er der et sovepilleglas ved siden af mig, som lå nøgen i sofaen med en lillebror der lå og skreg - og Z var væk. Jeg var utroligt bange for mænd derefter, men da jeg blev ældre begyndte jeg at sidde på mænds skød, kramme dem og søge deres opmærksomhed. Jeg kan jo intet huske, men jeg ved bare jeg får angst anfald og ind i mellem lige inden jeg får orgasmer. Min mor har fortalt mig alt dette, og det samme har min lillebror. Jeg begyndte allerede i en alder af 11 at nusse om mig selv og mistede desværre min mødom kort efter min tolvårsfødselsag. Jeg er utroligt meget i tvivl om jeg virkelig KAN være offer for voldtægt, eller hvad kan det kaldes? Jeg får små blackouts med hans vilde øjne, og hvæse stemme...
Hej Anonym
Det er rigtig godt, du har skrevet til os.
Jeg forstår godt, det må være meget ubehageligt for dig, at du ikke kan huske, hvad der er sket og har mange tanker omkring det.Det er svært at sige, hvad der er sket, men der er ingen tvivl om, at hændelsen har været meget ubehagelig og voldsom for dig, da det stadig efter så mange år fylder i dit liv. Der er ikke noget unormalt eller mærkeligt i, at voldsomme og traumatiske hændelser bliver ved med at fylde i vores liv, men det er samtidig et tegn på, at du nok har brug for hjælp til at få bearbejdet hændelsen og måske blive mere afklaret omkring, hvad der faktisk er sket.
Alt efter hvor du bor i landet er der forskellige muligheder for hjælp. Du kan læse mere om disse muligheder og også om hvilke reaktioner man ellers kan have på et overgreb på vores hjemmeside: www.voldtaegt.dk Du må også meget gerne maile( rikkebak@rm.dk ) eller ringe til mig(78 46 35 43), så jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har for at få hjælp. Mange hilsner Rikke