Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægen har travlt

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan nå at svare alle. Vi er derfor nødsaget til at udvælge enkelte spørgsmål omkring tænder, som vi kan svare på. Der er derfor risiko for at du ikke modtager svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Tyggegummi

brevkassespørgsmål

Tyggegummi

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

skader tyggegummi ens tænder?

Svar: 

Hej Pige 14 år

Tak for dit spørgsmål.
Svaret er: ”det kommer an på”.

Hvis du tygger tyggegummi med sukker, kan du få huller i tænderne. Tyggegummi med sukker er slik. Det er nemt at se på pakkerne, om der er sukker i. Der står ”Sukkerfri” på dem, hvor man har brugt typisk sødemidler i stedet for sukker. Og de giver ikke huller.

En del tandlæger ser på sukkerfrit tyggegummi som en slags sundt slik, fordi man laver mere spyt, når man tygger på noget. Og spyttet er med til at beskytte tænderne imod huller.
Derfor kan du også se reklamer for tyggegummi, hvor der står ord som ”tandrensende” og ”forebyggende”. Det er aldrig bevist, at det virker direkte.

Nogle tygger tyggegummi stort set alle de timer, de er vågne. Det kan give problemer med musklerne og kæben. Det kan betyde, at tænderne bliver mere slidt og at man skærer mere tænder om natten end ellers.

Så tyggegummitygning er – som de fleste andre ting – noget, der kan overdrives og kan give problemer. Men - for langt de fleste er det ikke noget problem for tænderne, at de tygger på noget tyggegummi.

Med venlig hilsen
Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program