Er jeg stadig jomfru?
Er jeg stadig jomfru?
Her for to uger siden var jeg til en fest og jeg blev lidt fuld men så var der den her dreng jeg har snakket med efter det gik vi så oven på jeg fik finger meen så prøvede han at stikke hans ting oppe i mig det gjorde ondt så jeg sagde til ham at han skulle stoppe og følte mig heller ikke parat
ved godt at det lyder til gamle dags men vil heller vente til jeg bliver gammel end at gøre det med en fyr fra en fest og specielt også fordi jeg kun er 14 og har desværre end kæreste og ved heller ikke rigtig om jeg skal sige det til ham :(
så her er to spørgsmål er jeg stadig jomfru og om jeg skal sige det til min kæreste???? PLEASE HJÆLP følger mig virkelig klam
Hej med dig.
Det virker som om, at du lige siden den her fest, har gjort dig mange tanker om, hvad du nu skal gøre. Når man drikker alkohol, kommer man nogle gange til at gøre nogle ting, som man ellers ikke ville ha gjort, og det kan derfor være rigtig svært at håndtere situationen bagefter. Jeg vil prøve at give dig mine tanker om det her.
Du spørger, om du stadig er jomfru, hvilket jeg helt klart går ud fra, at du er, da det ikke lyder som om, at drengens penis har været ordentligt oppe i dig. Ved første "rigtige" samleje brydes din jomfruhinde som oftest, hvilket i nogle tilfælde kan gøre, at man kommer til at bløde lidt. Så du skal med stor sandsynlighed ikke gå og være bange for, at du ikke længere er jomfru, du har bare gjort dig en seksuel erfaring. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du lyttede til dig selv og din krop og sagde stop til drengen til festen. Jeg synes slet ikke, at det er gammeldags, at du gerne vil vente med at have sex, og at det skal være med den rette. Det er derimod en rigtig god indstilling, da det er bedst at have sex med en, man kender rigtig godt og elsker.
Du skriver også, om du skal sige det til din kæreste eller ej. Det lyder som om, at det, der skete med den anden fyr til festen, er noget, der fylder rigtig meget for dig, og jeg tror derfor, at det vil være bedst for dig, hvis du får det fortalt til din kæreste. Det er rigtig vigtigt, at man er ærlig overfor hinanden i et forhold, og som du nok også mærker nu, er din samvittighed plaget af at holde det hemmeligt for ham. Du skal dog være opmærksom på, at din kæreste kan blive rigtig sur og ked af det, der er sket. Men du må ligge vægt på overfor ham, at du sagde fra og stoppede ham, så der ikke skete mere. Det kan være, at han har brug for tid til at rumme det, der er sket, og det må du acceptere.
Jeg synes bestemt ikke, at du skal føle dig klam, alle mennesker gør engang i mellem ting, som de senere fortryder, men det hører med til livet. Hvis dig og din kæreste er de rette for hinanden, skal I nok komme over den her situation sammen, og hvis ikke er det måske heller ikke meningen, at I skal være sammen. I er begge meget unge og har en masse kærlighedsoplevelser foran jer.
Jeg håber meget, at du kunne bruge mit svar.
Kærlig hilsen
Annika