Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

graviditet og menstruation.

brevkassespørgsmål

graviditet og menstruation.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej! Jeg er en pige på 15 år, har haft min første gang i sengen med denne her skønne dreng som jeg dagdrømmer om hvert minut. Jeg er så plads forelsket i ham og vi var sammen for lidt over en uge siden, vi tog et skridt længere hen i forholdet og havde sex, men stoppede efter lidt tid da han ikke havde kondom på og da det gjorde lidt ondt på mig. Så mine spørgsmål er, kan man blive gravid selvom han ikke fik sæd udløsning? Er det normalt at det gør så ondt, og at det bløder lidt? Får man menstruation hvis man er gravid? Kan tissekonen godt hæve lidt? Hilsen den forvirrende pige på 15.. (undskyld stave fejl og det hele,det er skrevet på mobil,håber det kan forstås)

Svar: 

Hej forvirrede pige.

Det er helt ok med stavefejlene og det hele, du har fået det til at være forståeligt, trods det.
Det lyder dejligt, at du har haft din første gang med én du er forelsket i, også selvom du oplevede noget ubehag.

Jeg vil svare på dine spørgsmål én af gangen:

Du kan sagtens blive gravid, selvom han ikke havde sædudløsning. Når en dreng får rejsning, danner han noget som kaldes præsperm. Det er en klar væske, som bliver udløst for sæden, men væsken kan indeholde sædceller. Derfor er det muligt, at blive gravid.

Jeg tænker på, om du har haft nogle tanker om prævention? Kondom og p-piller er de mest brugte. Så er der også sexsygdomme, som du skal have med i dine overvejelser. Kondom er den sikreste løsning, hvis der både skal beskyttes mod sexsygdomme og graviditet. P-piller beskytter kun mod graviditet og det er din læge, som du skal have fat i, for at begynde på dem - grundet bivirkninger.

Kondom er det bedste når man er sammen med en ny partner eller i et nyt forhold. Derefter, når forholdet er blevet fast, så kan man overveje at skifte kondommet ud med anden prævention. Du kan læse mere om de forskellige typer af prævention på denne hjemmeside: www.præventionsguide.dk. Vil du vide mere om de forskellige kønssygdomme, så kan du læse om dem på denne hjemmeside: www.sexsygdomme.dk

Det er ganske almindeligt, at det kan gøre ondt og bløde lidt, når en pige har sin første gang. Vi har som piger og kvinder en mødom/jomfruhinde, som kan briste når vi har det første samleje. Det også er muligt for mødommen at briste under andre situationer, f.eks. under sportsaktiviteter.

Det kan dog også gøre ondt at have samleje, hvis man som pige/kvinde ikke er ordentlig ophidset. Jeg tænker ikke, at du skal være bekymret over blodet eller at det gør ondt. Det er ganske almindeligt den første gang.

Ang. menstruation og graviditet. Så er det sådan, at menstruationen som regel holder op når man bliver gravid og ude bliver gennem hele graviditeten. Det er menstruationens funktion at få de ubefrugtede æg ud af kroppen. Der er dog nogle kvinder der oplever at fåmenstruation, selvom de er gravide. Dog oplever de fleste af de kvinder ikke, at menstruation er som den plejer at være.
Hvis du er i tvivl om du skulle være gravid, ville en graviditetstest være den hurtigste og nemmeste løsning.

I forhold til det med hævelsen af tissekonen. Så er jeg lidt i tvivl om du mener under selve sexen eller efter. Det jeg ved, er at når vi som kvinder bliver seksuelt ophidset, flyder der blod ud i vores kønsorganer, som får vores køn til at svulme op. Faktisk sker det på samme måde, som når der flyder blod ud i drengens penis, og han derefter får rejsning. Jeg tænker, at det kan have været det du har oplevet? Det er altid en god ide, at kontakte sin læge, hvis man er i tvivl om noget. Han/hun ville kunne bedømme, hvis der er noget man skal handle på. Jeg ved at det kan være grænseoverskridende at gå til lægen, med sådan et intimt emne, men det kan være modet værd.

Jeg tænker lidt, at du muligvis kunne have glæde, af at læse noget mere om de her emner om seksualitet. Der er en masse bøger på biblioteket f.eks. ”Janne Hejgaard” har skrevet en bog der hedder ”Dig og sex og mig”.

Ellers er der www.sexlinien.dk hvor der er temaer og et leksikon. www.sexogsundhed.dk har også en masse information.

Held og lykke med det hele.

Venlig hilsen

Lisa

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program