Hej Anonym

Jeg vil først starte med at sige undskyld for den lange svartid. Vi har haft lidt tekniske problemer i løbet af den sidste uges tid der er skyld i ventetiden, men jeg håber du alligevel kan bruge svaret. 

Jeg fornemmer tydeligt hvordan du er i tvivl om hvad det er der sker omkring dine spisevaner og dine tanker om din vægt lige nu, og jeg synes derfor også det er rigtig godt at du har valgt at skrive til brevkassen. Jeg håber jeg kan give dig lidt klarhed ved at fortælle dig hvad jeg tænker.

Du spørger om hvad det er der sker lige nu og hvorfor det er endt som det er. Jeg kan selvfølgelig ikke give dig et helt præcist svar, men jeg kan give dig et bud på hvad det er du oplever ud fra de erfaringer jeg har med unge der har det svært med mad.
Du skriver ikke noget om hvad din vægt og højde er, så jeg kan ikke umiddelbart se om du er normalvægtig, overvægtig eller undervægtig.
Det jeg kan se er at mad og vægt er begyndt at fylde alt for meget i din dagligdag.
Du skriver at du også før i tiden har villet tabe dig.  Men når du lige nu hele tiden tænker på at tabe dig, vejer dig flere gange om dagen og ofte springer måltider over er der helt sikkert ved at ske et skred indeni dig.
Det lyder som om du er ved at miste kontrollen med dine tanker omkring mad og vægt. 

Jeg kan ikke sige dig om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Men jeg jeg sige at det mønster du beskriver, og den måde du beskriver tankerne om mad og vægttab har overtaget din hverdag på, afgjort får mig til at tænke at du har brug for noget hjælp og støtte til at blive klogere på hvad det er der sker for dig lige nu. 

Hvorfor det er endt som det er, og du har det så svært lige nu kan der være mange forskellige årsager til. Men lige meget hvad årsagen er tror jeg det handler om at du er ked af at være dig. At du er ked af det billede du ser når du kigger i spejlet. 
Men jeg tror ikke det handler om det dine øjne ser, men om det dit hjerte føler. Derfor tror jeg heller ikke det vil ændre noget på dine følelser og tanker at ændre det du ser i spejlet ved at tabe dig. Du har langt mere brug for at ændre på det du føler og det tror jeg kun du kan gøre med andres hjælp og støtte. 

At skrive her i brevkassen er en god start, men jeg vil samtidig sige til dig at jeg synes du har brug for mere støtte og hjælp. Derfor synes jeg det er vigtigt at du prøver:

1. at snakke med dine forældre, eller en anden voksen du føler dig tryg ved omkring hvad det er der sker indeni dig lige nu. Måske kan de hjælpe dig med at blive klogere på hvad det er der sker og ellers kan de hjælpe dig med at søge mere hjælp. 

2. at kontakte din læge og fortæl hvordan du har det. Din læge kan både hjælpe dig med at afklare din situation men samtidig også finde ud af hvilken hjælp du har brug for. 

Selvom du slet ikke ved hvad det er der sker er det vigtigt at du prøver at åbne op for dine tanker og snakke om dem alligevel. Du ved måske ikke hvad, men du ved at der sker et eller andet indeni som du ikke har det godt med, og ved at snake om det og dele dine tanker med andrer kan du både blive klogere på hvad det er der sker, men samtidig også få hjælp til at få det bedre. 

Jeg ved godt at det er rigtig svært at skulle åbne op og dele de her ting med andre, men det er vigtigt at du giver det en chance og prøver. Nogle gange kan tanker og følelser komme til at fylde så meget indeni at det er umuligt at rumme og bære tingene helt alene, og jeg er sikker på det er sådan for dig lige nu.
Hvis du vil er du også meget velkommen til at kigge forbi chatrådgivningen og "øve" dig i at snakke med en voksen om de her ting. Det vigtigste er at du får snakket med nogen, og ikke bliver ved med at gå alene med de her ting.  

Jeg håber du vil prøve at tage næste skridt og søge mere hjælp.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian