Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Min kæreste er ked af det.

brevkassespørgsmål

Min kæreste er ked af det.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej Charlotte. Min kæreste og jeg har været kærester i 2 måneder, men har haft et "næsten-kæreste-forhold" i 8 måneder. Vi nærmest bor sammen, så vi kender hinanden rigtig godt efterhånden. "Problemet" er bare, at han har mistet sin far for 5 år siden, og jeg tror det går ham meget på stadigvæk. Han har gennem længere tid været rigtig ked af det. Nogle gange siger han, at han er ked af det, mens han andre gange bare vrisser af mig eller virker lidt fjern. Han har ikke direkte sagt, at det er pga. hans far, men jeg tror måske det er det, som er grunden til at han går og er så ked af det. Han har tidligere gået til psykolog pga. hans fars død, og han har sagt at han måske vil af sted igen, men det er som om han ikke rigtig får taget sig sammen til det, selvom jeg flere gange har nævnt det, når han har sagt, at han er ked af det i øjeblikket. Hans fars død var meget pludselig. Han døde af kræft, men ingen vidste han havde kræft, og lægerne forsikrede min kæreste og hans familie om, at faren vil overleve. Pludselig sov han ind, og det kom som et kæmpe chok. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal hjælpe min kæreste bedst muligt og støtte ham, da jeg heldigvis ikke selv har mistet nogle kære, så jeg kan slet ikke tilnærmelsesvis forstå, hvordan han føler det, for hvor må det være den værste følelse i hele verden. Skal lige siges, at han er 19 år.

Svar: 

Kære dig...

Først vil jeg lige rose dig for at kontakte mig på den her måde. Det viser, at du virkelig vil hjælpe ham. Mange der er kæreste/gift med en pårørende har det utrolig svært og det kan jeg godt forstå.

Du vil opleve, at han har mange humørsvingninger, som du selv beskriver. Mit bedste råd vil være, at du er der. At du lytter når han vil tale og krammer når han er ked. Der er ingenting der er forkert at gøre, hvis du blot lytter når han vil tale. Også selv om han fortæller det samme mange gange.

Du kunne evt. når der er årsdag eller andre mærkedage, købe en stor buket blomster eller andet til at sætte på gravstedet.... Vise at du også er ked, at du føler med din kæreste. Han gennemgår helvede lige nu, han er ked og trist og føler måske, at han ikke fik sagt ordentligt farvel, da lægerne sagde han ville overleve.

Han er vred, trist, gal og ked. Han har det meget svært. Det er ikke med vilje han vrisser, men han er gået lidt i stykker indeni. Det tager tid før det heler igen. Hvis du vil ham godt, så bliv ved hans side, tag de ting han kan give dig - Giv ham tid og kærlighed. Han skal nok blive god igen - men det tager tid.

Men jeg tror også det er vigtigt at han får proffesionel hjælp til at bearbejde sin sorg. Der er nu gået 5 år og hans sorg virker til at bremse ham for meget i hans liv. Derfor tror jeg han har brug for at få snakket det igennem med en psykolog, så det synes jeg du skal foreslå ham.

Det gør mig ondt med din svigerfar. Men kærlighed kan overvinde alt. Jeg krydser fingre for Jer.

Kram

Charlotte Drue

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program