Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Er jomfru og vil gerne have sex overstået

brevkassespørgsmål

Er jomfru og vil gerne have sex overstået

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 15 år 8 måneder siden

Hej. For nylig er en sød dreng begyndt at vise interesse med mig. Måske vil det føre til sex. Jeg føler jeg er klar, men vil mest egentlig bare have det overstået, for jeg gider ikke være jomfru længere. Og jeg er træt af at bekymre mig om det. Jeg er mest bekymret over blodet. Derfor vil jeg ikke gøre det hjemme hos ham, hvad gør man med det bagefter? Synes det er pinligt. Jeg vil heller ikke gøre det hjemme hos mig, hvis der er nogen hjemme. Hvor meget blod skal man forvente? Jeg ved selvfølgelig det kan være forskelligt, men ca?

Svar: 

Hej pige, 19 år.

Det lyder super dejligt at der er en sød dreng der viser interesse for dig.

Du spørger hvor meget du skal regne med at bløde, det er slet ikke sikkert at du bløder første gang. Nogle piger har en jomfruhinde, der er elastisk nok til at den ikke sprænger, andre har et stort nok hul i den, til at der er plads til hans penis. Andre igen har sprunget den, det kan ske ved onani, med hesteridning, eller måske endda hvis du har brugt tamponer under din menstruration.

Dog kan jomfruhinden også springe den første gang og så kan der komme et par dråber blod. Højst sandsynligt ikke mere en 3-4 dråber. Det kan også gøre lidt ondt. Jeg vil anbefale at I sørger for at du er våd nok og desude bruger lidt glidecreme.

Hvis du ikke har lyst til at der er den mindste risiko for at bløde den første gang, vil jeg anbefale dig at onanere. På den måde kan du måske sprænge jomfuhinden. Og så er det helt sikkert en god ide, når I kommer tættere på at du snakker med ham om at det er første gang og hvis du er nervøs ved det, så sig det til ham. Så kan han tage lidt hensyn og han vil sikkert være stolt over at være den første. Jeg synes ikke du skal tænke for meget over hvor I gør det, bare du er tryg i situationen.

Du skriver at du helst bare vil have det overstået. Jeg kan godt forstå at der er en del usikkerhed forbundet med den første gang. Du skal være sikker på at det er det du vil og at du har lyst til at give dig hen til ham. Og så er det vigtigt du føler dig tryg ved både ham og hele situationen.

Husk kondomet...

Med Venlig Hilsen

Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program