Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Ondt

brevkassespørgsmål

Ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej jeg har den her dejlige kæreste vi har 3 måneders dag her om lidt og har været sammen rigtig mange gange de to sidste gange vi var sammen snavede vi og han  har rørt mig forskellige steder vi har snakket om at have sex (ved godt man ikk skal tvinges til noget-hvilket jeg heller ikke gør) min mor har givet mig lov til at have sex med ham men hun siger at det gør sindssyg ondt....det gjorde det ihvertfald på hende så jeg tænker om det kan være arveligt og hvis det er hvad kan man gøre for af gøre smerten mindre den første gang?

håber i kan hjælpe, tusinde tak :D

Svar: 

Hej med dig...

Jeg synes, at det er rigtigt dejligt at høre, at du har en kæreste, som du er meget glad for, og det lyder til, at du har gjort dig nogle gode tanker i forhold til det at have sex. Det er meget normalt at være lidt nervøs i forbindelse med første gang, og jeg tror, at de fleste piger er bange for, at det skal gøre ondt. Det er derfor fint, at du skriver herind, og jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål så godt som muligt.

Det er meget forskelligt fra person til person, om det gør ondt at have sex første gange. Nogle mærker lidt ubehag, andre smerte, og mange mærker slet ingenting, men synes derimod, at det er dejligt. Du skal ikke være bange for, at smerten er arvelig - det er den ikke. Det, der kan gøre ondt ved samleje første gang, er når mødommen springer, eller hvis kvinden ikke er ordentlig våd mellem benene, før samlejet går igang. I nogle tilfælde har pigen mistet sin mødom, uden hun selv ved af det, da mødommen kan springe under sportsaktiviteter eller ved onani med en finger eller dildo. I disse tilfælde gør det sjældent ondt på pigen at have sex første gang.

For at lindre smerten, er det vigtigt, at du og din kæreste giver jer god tid til at kæle med hinanden, før I skal have sex. Forspillet er både dejligt og vigtigt, så det kan være en god idé at røre ved hinanden og slikke hinanden blidt. På den måde kan du blive våd mellem benene, og din kæreste vil nemmere kunne komme ind, uden at det gør ondt. Nogle par køber glidecreme på Apoteket eller i en Matas-butik, da dette kan også hjælpe med til at lindre smerten ved samleje. Desuden kan det være en stor hjælp, hvis du kan slappe af, og hvis du føler dig tryk i situationen. Det kan nemlig forhindre at du spænder op mellem benene, og din kæreste får således bedre plads til at trænge ind. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at de har hjulpet lidt på din nervøsitet.

Gid du og din kæreste må få en dejlig første gang.

Held og lykke fra Malene        

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program