Hej Frustrerede teenager

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig at jeg synes du er vildt sej. Jeg møder rigtig mange unge der enten har kæmpen eller kæmper med en spiseforstyrrelse som eksempelvis anoreksi. Det er så forbandet svært og jeg synes virkelig du er sej at du har holdt fast og kæmpet dig igennem. 

Og så til dit spørgsmål. Har jeg nogle råd til hvordan du kan håndtere det her med at trøstespise. Jeg har desværre ikke sådan nogle råd der hurtigt vil løse problemet, men jeg har nogle tanker som jeg gerne vil dele med dig. 
Jeg synes egentlig du selv bruger et rigtig godt ord for det der sker. Nemlig at du trøstespiser. Du spiser ikke fordi du er sulten eller fordi din krop har brug for den næring der er i maden. Du spiser fordi det lige præcis i det øjeblik du spiser det giver dig en rar følelse indeni. Måske bliver du bag efter ked af at du har spist mere end du ville, men lige i det øjeblik du støvsuger skabene går du på jagt efter den rare følelse af trøst som det giver dig indeni lige når du spiser alle de her ting. Giver det mening?

Måske er det her noget du allerede har snakket med noget om, da du kæmpede dig ud af anoreksien. Jeg tror nemlig at det er nogle af de samme ting der er på spil. Nogle af de samme følelser og tanker, men nu er dit handlemønster ændret så du ikke længere sulter dig når det gør ondt indeni...nu overspiser du i stedet. 

Jeg tror vi mennesker meget ofte laver bevidste eller ubevidste strategier for os selv for at overkomme følelser, tanker, oplevelser eller perioder i livet der er rigtig svære. Det er grundlæggende en god ting at forsøge at gøre noget der kan afhjælpe det der gør ondt, men nogle strategier er bare ikke særligt effektive over længere tid. For nogle af strategierne kan lige så stille ændre sig fra at være en del af løsningen på problemet...det der gør at vi "klarer os igennem" eller for at få det bedre med os. Til pludselig at være en del af problemet...det der får os til at føle os endnu mere triste umiddelbart efter vi har gjort det. Hvis man eksempelvis drikker for at glemme det der gør ondt...så virker det jo, så længe man er fuld. Men dagen efter bliver man måske bare endnu mere trist....for nu skete det jo igen. 
Selvfølgelig kan man prøve at ændre sine handlemønstre  ved at sætte prøve en anden strategi. Men problemet er bare at det helt grundlæggende problem stadig ville være der...at der er et eller andet indeni i dig der gør dig så ked af det at du ofte søger trøst. Derfor tror jeg i bund og grund det handler om at finde frem til årsagen.  Hvad er det du søger trøst fra? 

Jeg tror du bliver nødt til at gribe fadt i "roden" til at du trøstespiser. For hvis du først er blevet klogere på hvorfor, er det også meget lettere at finde ud af hvordan det kan løses. 
Det er lidt ligesom hvis du tager på hospitalet og siger at du har ondt i hovedet. De kan selvfølgelig bare give dig noget smertestillende og bede dig om at tage hjem igen. Men det vil højest sansynligt ikke løse dit problem. For når virkningen af medicinen forsvandt ville du igen have ondt i hovedet. Derfor er det nødvendigt at undersøge, scanne, måle og alt muligt forskelligt hvis en læge skal finde ud af hvorfor du har ondt i hovedet sådan at de kan afhjælpe årsagen...og ikke blot selve smerten. 
Jeg tror du "tager en smertestillende pille" og får smerten til at gå væk for en lille tid hver gang du overspiser. Men du har som sagt brug for at finde årsagen til at "det gør ondt".

Måske har du allerede en idé om hvad det kan være? Lige meget om du har eller ej tænker jeg at det vil være godt for dig at få snakket med nogen om det. Dine forældre, en veninde eller en anden voksen du taler godt med. Du kan selvfølgelig også starte ud med at kigge forbi Cyberhus chatten eller en anden anonym rådgivning, og starte der hvis du synes det er for svært at snakke om de her ting. Det vigtigste er at du holder fast og bliver ved med at søge råd og hjælp indtil du er blevet klogere på hvad det er du søger trøst fra og hvad du så kan gøre ved det. 

Bedste hilsner
Niels-Christian