hvad er jeg?
hvad er jeg?
Hej CB.
jeg har en kæreste og har været sammen med ham i næsten en måned + tiden før vi fik status.
sidste gang vi var sammen begyndte vi at kysse og røre hinanden og sådan, det blev ret intenst mellem os.
jeg ved godt man først har mistet sin mødom når fyrens penis har været oppe i en, men fordi jeg er jomfru tager vi det stille og roligt, men det blev ret intenst og det endte med at han prøvede at stikke den op i mig altså han rykkede mine trusser til siden, han havde dog stadig underbukser på da han gjorde det ( altså han havde den ikke ude af underbukserne).
så mit spørgsmål er om jeg stadig er jomfru eller har jeg mistet min mødom?
er lidt i tvivl for jeg havde den jo nogenlunde oppe i mig men han havde stadig underbukser på.
Hej med dig!
Jeg kan godt forstå, at du kan blive i tvivl om, om du er jomfru eller ej. Det er nogle gange svært at sige om man har haft sex eller ej, som ofte er det "kriterie" der afgør om man er jomfru eller ej.
Ordet mødom er egentlig et ord for en slimhindefold i skedeåbningen hos piger. Den er medfødt og fuldstændig uskadelig. Den kan dække mere eller mindre af skedeåbningen og er elastisk og fleksibel. Nogle siger, at man har mistet mødommen, hvis denne slimhindefold er brudt, men man kan sagtens finde en slimhindefold uden sprækker hos piger, der er seksuelt aktive og piger med sprækker i mødommen selvom de stadig er jomfru.
Men begrebet om "at miste sin mødom" har også den betydning at have sex for første gang og er noget man kan snakke om for både piger OG drenge og har altså, som sagt, ikke noget med selve mødommen (slimhindefolden) at gøre.
Og så kommer vi til hele debatten om hvornår man kan kalde det sex og hvornår man ikke kan. Og dermed hvornår man kan sige man ikke længere er jomfru. Jeg kan virkelig godt forstå at du er i tvivl, da ordet sex kan have meget forskellig betydning fra person til person. Jeg kan derfor ikke afgøre om du er jomfru eller ej. Det lyder til, at det var ret intenst mellem dig og din kæreste. Du skriver selv i dit brev, at du tænker man har mistet sin mødom hvis han har sin penis oppe i dig og at det havde han næsten, så tænker jeg at du nok ikke er jomfru mere, men det er som sagt lidt svært at afgøre på andres vegne, da det også handler om hvad man kalder for sex og hvad man ikke gør.
Uanset hvad så lyder det til, at dig og din kæreste udforsker hinanden og det er dejligt at bruge tid på den slags. Det er en god måde at lære hinanden at kende på. Det er helt naturligt når man er i jeres alder, at man får lyst til den del af forholdet også. Husk at passe på hinanden og beskyt jer, så I kan nyde hinanden fremadrettet også.
De bedste hilsner Astrid