Sex og smerter
Sex og smerter
Hej cyberhus.
Mit sex liv er først lige begyndt og det er skønt......hvis det så bare ville fungere.
jeg mistede min jomfruhinde for lang tid siden og min mødom for omkring en måned siden, jeg ved godt at de to første gange har man en chance for at bløde da der kan sidde rester af jomfruhinden.
Min første gang gjorde ikk ondt overhovedet det var en super rar oplevelse og jeg blødte lidt, min anden gang gjorde lidt ondt da han skulle ind i mig og der blødte jeg meget mere, her tredje gang blødte det bare han gav mig finger hvilket det ikke plejer at gøre og det gjorde så ondt da han skulle op i mig at jeg blev nødt til at bede ham om at trække sig ud og stoppe denne gang føltes det som om det skulle være min første gang det gjorde sindssygt ondt og jeg blødte ved ingenting.
Hvad tror i det kan være sideN det gjorde så ondt? Tænker at fordi han ikke kunne op i mig var fordi jeg ikke var våd nok? Og hvis ikke hvad er det så?
hvorfor blødte det bare jeg fik finger Når der ikke plejer at være problemer når jeg får finger?
Jeg tænker om jeg skal til lægen og videre til gynækoloG? Kan man det uden at mor og far finder ud af det?
håber i kan hjælpe :)
hilsen pigen der så gerne vil tilfredsstille sin (erfarne) kæreste
Hej med dig
Jeg skal prøve at svare så godt, jeg kan på dine spørgsmål.
Du er langt fra den første, som har haft lidt opstartsvanskeligheder i starten af dit sexliv. Det er meget normalt, men der bliver ikke snakket så meget om det.
Det er vigtigt, at du og kæresten snakker sammen, så han er med på og kan tage hensyn til, hvis du har ondt, når I har sex.
Der kan være forskellige årsager, til at det gjorde ondt og blødte, den anden og særligt tredje gang, I var sammen. Det kan være, at du har fået en rift på en af de små skamlæber eller i skeden i forbindelse med, at I har haft samleje. Det kan godt være, som du er inde på, hvis du ikke var våd, at derfor er den er kommet. Og vigtigt til næste gang er, at du og han begge er klar til det, inden han trænger ind. Alternativt kan man det også hjælpe med lidt glidecreme eller spyt på penis.
Vigtigst af alt er, at man er forskellige forneden: både af udseende, størrelse og i forhold til, hvad man kan lide. I skal finde ud af, hvad hinanden kan lide ved at tale om det. Og så skal det sikkert blive rigtig godt for jer begge.
Anden årsag til, at du kan bløde, er hvis, du lige er starte på p-piller eller anden hormonbehandling. I så fald er blødningen fuldstændig ufarlig og bare en midlertidig bivirkning, som går over af sig selv om nogle 3-4 måneder.
Jeg vil anbefale dig at se an, hvordan det går. Prøv igen, vær forsigtig og tal om, at det gjorde ondt sidste gang, og om det kan gøre anderledes næste gang. Og prøv evt. glidecreme eller lidt spyt, hvis du føler dig tør for neden.
Hvis det på sigt bliver ved med at gøre ondt, når I har samleje, eller kan du bestille tid til undersøgelse ved din praktiserende læge til gynækologisk undersøgelse. Du har i første omgang ikke brug for en gynækolog. Når du er fyldt 18, kan du gøre det helt uden, at dine forældre skal være med eller vide noget om det. Lægen har tavshedspligt. Du kan evt. tage kæresten eller en veninde med, hvis du har det bedst med det.
Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål.
Mvh. Jens