Når man for alvor har såret den man elsker højest....
Når man for alvor har såret den man elsker højest....
HJÆLP! :'( Jeg har alvor såret min eneste ene... Dét, der absolut ikke måtte ske, det skete... Jeg sårede min eneste ene, min store kærlighed, den person jeg ville dø for sårede jeg så dybt... :'( Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Men lad mig fortælle det hele, som det foregik: Vi sad begge og kiggede på noget på PC'en da hun lukkede den sammen og lige pludselig lagde sig i sengen og sagde at hun ville sove. Derefter sagde hun bare "godnat" Jeg tænkte "hvorfor gør hun det sådan?" jeg fjernede så nogle ting fra sengen sådan at jeg også kunne ligge der, og så havde jeg håbet at kunne have hende i mine arme, og hvis der var noget, så kunne hun bare sige det ligeud. Først så prøvede jeg så at få hende til at grine, ved at prikke lidt til hende og kilde hende. Kun i sjov. Men så opførte hun sig helt mærkeligt, som om hjernen slog helt fra, og så prøvede jeg at komme i kontakt med hende, men hun lod som om hun sov, mens hun hele tiden holdt øje med mig. Derefter snød jeg hende, sådan at jeg også havde plads i sengen og hele tiden prøvede at snakke til hende. Men hun reagerede ikke. Og efter ca. 30 gang elle rlign, hvor hun blev ved med at opføre sig mærkeligt, så rejste jeg mig frustreret op og fjernede dynen i enorm frustration og så mødte vores øjne endelig. Men hun lå da og græd lydløst mens tårende trillede ned af hendes kinder. Derefter gik hun helt over i hjørnet af værelset efter at jeg prøvede stille og roligt at holde mine arme om hende og ville give hende et langt elskværdigt kram og ville kysse hende på panden. Men derefter hvor hun så hurtigt kravlede væk så græd hun mens hun krømmede sig helt sammen i et hjørne. Og nu er jeg så gået ind i stuen efter jeg hentede noget vand til hende, og jeg har aldrig grædt så meget, over en person. Jeg sidder bare her, og tænker på om livet er værd at leve, når jeg nu har skadet, såret og skræmt hende så meget.... Please hjælp...! Jeg vil ikke miste hende! :'(
Hej Anonym
Jeg kan godt forstå at du er så ked af det. Noget af det der gør mest ondt indeni, er når man ved at man har såret et menneske som man elsker inderligt.
Jeg ved godt at det ikke gør din situation bedre, men jeg vil alligevel gerne starte med at sige at når vi indgår i relationer med andre mennesker og sætter vores følelser på spil, er der altid en risiko for at der opstår situationer hvor vi mere eller mindre bevidst kommer til at skuffe eller såre hinanden. Det er en naturlig del af et forhold og en naturlig del af livet.
Nogle gange skal der kun en lille misforståelse til for at man kommer til at sige eller gøre noget der kan såre et andet menneske, og når jeg læser det du skriver tænker jeg at det er det der er sket for dig her.
Måske fik hun det dårligt(følte sig syg), da hun lukkede pc´en, måske blev hun ked af det...måske havde det slet ikke noget at gøre med det i lavede eller så på?
Som du beskriver det der skete efterfølgende tænker jeg ikke at du på nogen måder har gjort noget for at såre din kæreste. Tvært imod forsøgte du at finde ud af hvorfor hun var ked af det, og du prøvede at trøste hende. Måske har det her slet ikke noget at gøre med dig eller noget af det du gjorde.
Den bedste måde at finde ud af det her er at være helt åben og ærlig overfor din kæreste. Fortæl at du undrede dig over hvad der skete og at du "bare" gerne ville trøste hende da du opdagede at hun var så ked af det.
Når I får snakket sammen kan det være at det "bare" er en lille ting som let kan løses, måske er det ikke. Men forudsætningen for at blive klogere på hvad der skete, og få det løst er at få snakket med hende.
Jeg håber I finder ud af det
Mange hilsner
Niels-Christian