Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Anonym

brevkassespørgsmål

Anonym

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 8 måneder siden

Hej!!

Jeg har nogen problemer som jeg self gerne vil dele med jer på Cyberhus.

Men jeg er bange for at mine venner eller familie kommer til at se det?

For det har jeg ikke lyst til! Der er nogen ting som jeg ikke tør skrive om, og det er rigtig irriterende for det er det som plager mig mest!

Jeg ved ikke om man kan gøre noget for at blive 'mere anonym'.

Problemet er at mine veninder ved at denne hjemmeside findes, og den ene har gået ind på det. Jeg ved ikke om hun stadig gør det?

For jeg vil gerne også frit kunne dele mine problemer omkring hende (hvis og når jeg har nogen).

Men jeg er bange for at hun gætter det er mig!

Jeg bruger samme iPad som min bror. Hver gang jeg har været på Cyberhus, lukker jeg hjemmesiden af frygt for han ser det.

Min far kan også se de emails jeg får, så jeg er bange for om jeg får sagt den eller det kommer ud til ham.

Jeg ved ikke hvorfor, men det gør mig meget bange og usikker om at skrive mine problemer! 

Jeg tør ikke, og det er jo mærkeligt, når man tænker på at jeg skal komme ud og tale om mine problemer.

Jeg tør heller ikke skrive pinlige ting til jer, om min udvikling fx. Selvom jeg er anonym og mine veninder ikke ville kunne gætte det var mig!

Jeg har tænkt på at jeg kunne snakke med dem, men det er jeg ikke så god til og jeg synes det er pinligt.

Er der noget man kan gøre for at blive 'mere anonym'? Hvordan kan jeg føle mig mere tryg til at tale om mine problemer her på Cyberhus?

Hilsen Pigen.

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå din bekymring. Hele idéen med Cyberhus er at man kan være anonym og at man kan spørge om alle de ting man måske ellers synes er for svære at snakke om. Og så er det selvfølgelig slet ikke en rar tanke, hvis nu venner eller familie alligevel kunne genkende én. 

Jeg vil gerne starte med det her med mailen. Hvis ikke du skriver en mailadresse når du har oprettet et spørgsmål, vil systemet ikke sende dig en besked når du har fået dit svar. Det betyder så også at du aldrig vil modtage noget fra Cyberhus på din mail, og din far vil derfor ikke kunne opdage noget på den måde. 

I forhold til om din veninde vil kunne genkende dig tror også godt det kan lade sig gøre at undgå. 
1. Bynavne, navne på personer og lignende vil vi altid sørge for at slette, så man ikke kan blive genkendt på den måde. 
2. Når du fortæller om problemet kan du prøve at se om du kan fortælle om problemet uden at gå helt ned i detaljer omkring hvad det er der er sket. Mange gange er en beskrivelse af problemet nok til at rådgiveren kan give et godt svar. 

Jeg tænker ikke at risikoen for at blive genkendt er særlig stor, selv om det godt kan føles sådan, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere at det ikke kan ske. Ikke i brevkassen i hvert fald da alle spørgsmålene her altid bliver offentliggjort. 

Men hvis du istedet brugte vores chatrådgivning ville jeg godt kunne garantere at ingen ville opdage det. I chatten er det kun dig og den rådgiver du skriver med der ved hvad I snakker om, og når chatten er forbi bliver al tekst slettet, og er væk. Ingen kan se den eller finde den igen. 

Jeg kan godt forstå hvis du er utryg ved at skulle fortælle om svære tanker, følelser og problemer. For det er noget af det sværeste. 
Men du skal vide at Cyberhus er 100 procent anonymt. Når vi har valgt at man ikke skal have en bruger på Cyberhus er det netop for at sikre at man altid kan være anonym, og alligevel få rådgivning. Cyberhus har ingen mulighed for at finde ud af mere om dig end de oplysninger du selv vælger at give. 

Så jeg håber at du vil give det en chance og sende et spørgsmål eller logge på chatten og snakke med en rådgiver. For du har helt ret...det er alt for svært at gå med problemerne helt alene. 

Bedste hilsner
Niels-Christian

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program