Hej Anna

Det er svært at føle at du i den grad mangler opbakning, det kan jeg godt følge dig i. Særligt når du oplever at andre får den opbakning du føler du mangler. 

Jeg tænker at det er vigtigt at du prøver at snakke med dine forældre om hvordan du føler omkring det her...har du prøvet det? Altså fortalt dem direkte at du føler at de ikke er interesserede i det du laver og at det går dig på. At du føler det er svært at holde motivationen oppe og gøre det så godt du kan, når du ikke føler at de støtter dig. 

Du siger at din far ind imellem skælder ud lige inden du skal til et vigtigt stævne og at du skal tvinge ham til at gøre selv de mindste ting. Det får mig til at tænke at din far måske ikke har så meget overskud i hverdagen...kan det være det det handler om? 

Du skriver at din mor ikke ønsker at bidrage økonomisk til din hest, hvilket selvfølgelig også er helt fair. Det er selvfølgelig ikke særlig fedt men en hest er en dyr interesse som ikke er en selvfølge at ens forældre vil betale til. Heller ikke selv om de har råd. Jeg går ud fra at det også er derfor at du selv arbejder så meget for at få råd til at betale til hesten selv, og det synes jeg i øvrigt er helt vildt sejt gået af dig. Men ud over det økonomiske har din mor så også meldt klart ud at hun ikke ønsker at engagere sig i hesten?

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have støtte og opbakning fra dine forældre. Men ud fra det du fortæller lyder det også som om du og dine forældre har meget forskellige forventninger til hvor meget de skal engagere sig i din hest. Har i snakket om det dengang du købte hesten? 
Lige meget om det er en snak I har haft tidligere så tænker jeg at det nok ville være en god idé at tage den igen. 

Sig til dine forældre (måske særligt din far) at du rigtig gerne vil have at han er lidt mere engageret i det du laver. Måske er det ikke så meget hesten du skal have fokus på. Men mere at du gerne vi have at han engagerer sig i dig.
Du kan også overveje om hesten som du rigtig gerne vil bruge tid på kan være en mulighed for at du og din far kan have noget sammen. Du siger at du er afhængig af at han vil køre dig. Måske er det også vigtigt for din far at han føler at der også er "mere i det" for ham end at han skal køre dig? Kunne du forestille dig at de her køreture var noget særligt hyggeligt som du havde med din far, så det var noget han så frem til i stedet for at se det som en pligt han skal gøre for dig? 

Det korte af det lange er at jeg tænker at du skal snakke åbent og ærligt med dine forældre om hvordan du oplever det her. Fortæl dem helt konkret hvad det er du savner og hvad du godt kunne tænke dig. Lige så vigtigt er det selvfølgelig at du også lytter til dine forældre. Hvorfor er det at de ikke engagerer sig som du ønsker det? Er der noget i jeres familie der gør at de ikke har det overskud der skal til, og er det noget der kan gøres noget ved?

Jeg håber du finder ud af det. Held og lykke med det.

Mange hilsner
Niels-Christian