Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Er det forkert?

brevkassespørgsmål

Er det forkert?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

HJÆLP MIG! Er det forkert at jeg aldrig et liderlig?! Og har heller aldrig fået taget min mødom! Har aldrig været sammen med en dreng! Og har aldrig haft en rigtig kæreste?! Er det forkert? For alle jeg har snakket med, har næsten prøvet ALLE de ting, som jeg nævner!Jeg ved ikke, men føler bare jeg er et helt andet sted i livet end mine venner/veninde.... For jeg har været igennem RIGTIG mange forfærdige ting, som ingen i en ung alder som mig burde opleve! Og det får jeg hele tiden af vide... Så føler mig meget mere moden end dem på min egen alder, kan det måske skyldes det?  Hilsen den forvirret pige på 15! 

Svar: 

Hej med dig

Du nævner, at du har været igennem mange forfærdelige oplevelser. Du skriver ikke hvilke oplevelser det er og derfor kan jeg desværre ikke svare på om disse oplevelser kan have en betydning ift. dit spørgsmål. Det afhænger af hvad oplevelserne handler om ift. om det kan have en betydning for de bekymringer du spørger til i dit spørgmål. (Har du været udsat for noget så forfærdeligt som seksuelt overgreb kan dette godt påvirke om du har lyst til sex. Hvis det er tilfældet synes jeg du skal snakke med en voksen du har tillid til og fortælle hvad du har oplevet, så du kan få bearbejdet det du har oplevet og på den måde få det bedre )  

Det er bestemt ikke forkert ikke at have haft en kæreste, fået taget sin mødom eller ikke at være liderlig. Du er kun 15 år og har rigtig god tid til at gå stille frem i dit eget tempo. For at give nogle eksempler er nogle fx under 15 år, når de får taget deres møddom, mens det for andre er helt normalt at have sin seksuelle debut, når de er over 18 år eller voksen. Derfor vil jeg understrege, at du er HELT normal og ikke skal være bekymret for at du ikke er nået dertil endnu - det skal nok komme. 

Til dit spørgsmål om at være liderlig vil jeg igen fremhæve at det er helt normalt ikke at at have prøvet at være liderlig. Det kræver for de fleste piger, at de har mødt en person som de kan lide og kender godt før de får lyst til at være seksuelle. Derfor ville jeg ikke være urolig, for når du møder en eventuel kæreste i fremtiden skal du nok få lyst til at i er sammen seksuelt, hvis du får følelser for personen. 

Det kan godt være, at mange af dem du har snakket med, har prøvet flere ting i den her forbindelse, men der er altså også rigtig mange som ikke har. Så selvom du føler alle andre har mange flere seksuelle erfaringer, så husk på at opsøge de seksuelle oplevelser i dit helt eget tempo. Du kan bare være stolt over at vente til det føles rigtig, du har lyst eller du møder en kæreste. Det kommer, når det kommer og vil ofte ikke være rart hvis det føles tvungent for dig.

Jeg håber du kunne bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Vh Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program