Aldersgrænser (hvis den er der) Part 2

brevkassespørgsmål

Aldersgrænser (hvis den er der) Part 2

Teenageliv

Hej igen, Cyberhus. Jeg lavede et indlæg for nogle dage siden, der hed "Aldergrænser (Hvis den er der) og der svarede Trine på mit spørgsmål, hvilket hun gerne må igen, hvis det er muligt :-) Jeg har selvfølgelig skrevet meget mere med ham her "Hr. Dørmand" (Kalder ham H) på 42 siden jeg skrev til jer sidst. I starten så jeg vores skriveri lidt mere i sjov, men det er blevet ret seriøst for mig. Jeg kan godt lide den måde han skriver til mig på, og udfra flere af de mænd jeg har været forelsket i, så er han en af de pænere. Han er 1.98cm høj, har blå øjne og brunt krøllet hår. Han har totalt styr på sit liv, bil, hus, er ved at læse til ingeniør indenfor byggeri. Han har godt nok to drenge på 9 og 12, og det er for mig ikke et problem som sådan, men jeg vil jo også gerne have børn. Som en af mine bedste venner skrev til mig, at hvem siger at han ikke vil have flere børn? Jeg har det selv sådan, at på trods af min og H's aldersforskel, så kunne jeg godt se ham som far til mine børn. Og jeg tror også, at hvis jeg var kærester med ham og jeg blev gravid, så tror jeg gerne at han vil have barnet.

Vi har bare mange ting tilfælles, som vi skriver om. Nogle ting diskutere vi og andre ting er bare noget vi skriver om sådan stille og roligt, og jeg nyder det bare. Han er bare så dejlig, behagelig og sød, og han ved bare alt om hvordan en kvinde/pige skal behandles. Her den anden dag skrev vi faktisk om den seksuelle lavalder osv, og skrev om det her med følelser for hinanden. Jeg er stadig der, hvor jeg er lidt i tvivl og det er helt sikkert pga. Hans alder, men udover det, så hans personlighed og udseende, det har bare fået mig til at falde for ham. Han har også skrevet til mig at han aldrig har haft følelser for en der var 25 år yngre end ham selv før, så han synes også at det er svært. Jeg tror at lige pt, der har han måske lidt flere følelser indblandet end jeg har. Og jeg er bare bange for, at hvis han blev min kæreste, hvad andre ikke ville tænke. Jeg vil jo gerne holde i hånd, kramme og kysse med ham som man nu engang gør som kærester.

Jeg skal til Løkken Koncert, hvor han også skal være vagt oppe. Jeg vil selvfølgelig gerne hilse på ham og snakke med ham, for at se hvordan han er, efter at vi har skrevet så meget sammen og det snart er en måned siden at vi mødte hinanden. Jeg er utroligt glad for det svar som Trine gav mig sidst, da jeg faktisk troede at det var forbudt og alt muligt. Det har givet mig mere is i maven og sat nogle tanker igang om hvad H og jeg skal gøre. Hvis ham og jeg finder ud af det, er jeg sikker på at vi sagtens kan klare det sammen.

Så mine spørgsmål lyder på:

Hvis han bliver min kæreste, hvordan skal jeg fortælle det til familie og venner? Hvad ville de ikke tænke?

Hvordan ser det ud, når han er 1.98m høj og jeg selv er 1.62? Er han for stor til mig?

Han der ske noget med ham, altså begår han noget kriminelt?

Hvad med børn?

Mmange kærlige hilsner en meget forelsket pige:)

Svar:

Hej med dig

Det har desværre ikke lige muligt at få et svar fra Trine igen, så denne gang må du nøjes med mig :)
Jeg kan se at du er kommet en del længere med dine tanker i forhold til dit sidste spørgsmål. Det virker som om du er kommet tættere på at det kunne udvikle sig til noget mellem jer, og nu har du nogle flere spørgsmål, og dem vil jeg springe direkte ud i at svare på.

Hvis han bliver min kæreste, hvordan skal jeg fortælle det til familie og venner? Hvad ville de ikke tænke?
Nogen vil måske ikke tænke så meget over det, og andre vil sikkert synes det er mærkeligt. Det afgørende er i bund og grund hvad du selv tænker om det. Hvis han er den rigtige for dig, og han er god for dig må jeres kærlighed være det vigtigste, og så må andre tænke det de vil. Hvad andre tænker vil du alligevel aldrig være herre over, så jeg tror du vil komme til at bruge alt for meget negativ energi, hvis du lader det fylde.
Selvfølgelig skal dine venner og din familie vide det og der er vel ikke så mang eandre måder at sige det på end at hoppe direkte ud i det. Måske kan du sige at du godt ved at der er stor aldersforskel og at du godt ved at nogle måske vil synes at det er mærkeligt, men at det altså bare er det helt rigtige for dig.

Hvordan ser det ud, når han er 1.98m høj og jeg selv er 1.62? Er han for stor til mig?
Nej, han er ikke for stor for dig, med mindre du selv synes det. Størrelsen har intet med kærligheden at gøre så hvis han er den rigtige så er han den rigtige. Masser af par har stor højdeforskel, så det tænker jeg ikke er så usædvanligt.

Han der ske noget med ham, altså begår han noget kriminelt?
Nej, umiddelbart begår han ikke noget kriminelt. Som 17-årig er du over den seksuelle lavalder og han vil derfor ikke begå noget kriminelt.
Loven om seksuel lavalder gælder også i forhold hvor den voksne har et særligt forhold til den mindreårige. Det kan eksempelvis være hvis han var din lærer eller træner, hvor han ville have en særlig magtfuld posiotion i forhold til dig. Så gælder det faktisk at du skulle være fyldt 18 år før I måtte have et forhold.
Men da han ikke har sådan en rolle i forhold til dig kan jeg ikke se at der er noget som helst ulovligt i det han gør.

Når det så er sagt er der ingen tvivl om at han vil møde nogle mennesker som vil synes at jeres forhold er moralsk forkert fordi du er så meget yngre og stadig ikke myndig. Men igen...det er ikke ulovligt.

Hvad med børn?
Det er selvfølgelig et godt spørgsmål og noget du bliver nødt til at forholde dig til. Ikke kun i forhold til børn men i forhold til mange aspekter af livet. Som 42-årig er han utvivlsomt et helt andet sted i livet end du er. Han har prøvet flere ting end dig og han har muligvis andre forventninger til hvad livet og hverdagen skal indeholde end du har. Det kan både handle om børn, men også alt muligt andet som arbejde, uddannelse, familie, venner, rejser, byture, sex og meget andet.
Og det er selvfølgelig noget du bliver nødt til at forholde dig til. èn ting er at være forelsket og have stærke følelser for hinanden...men vil I faktisk det samme i livet?

Jeg tænker at det nok kunne gavne dig at snakke lidt mere med dine venner og måske også din familie om alt det her. Det kan ofte hjælpe at høre andres tanker og vinkler på sådan en situation. Ikke fordi andre nødvendigvis ved hvad der er bedst for dig, men fordi du igennem andres meninger, og vurderinger kan blive meget klogere på hvad der faktisk er det rigtige for dig.

Held og lykke med det
Niels-Christian