Langdistanceforhold og jalousi
Langdistanceforhold og jalousi
Hej cuberhus
min kæreste og jeg har været sammen i 2 år
Han rejser fra oktober of ca 3-4 måneder frem for at arbejde i new Zealand.
Jeg er helt vildt ked af det fordi jeg ikke kan klare tanken om at han er væk fra mig.. men det der især gør det svær er min jalousi, jeg er på en måde jaloux over at han skal ud og opleve en masse uden mig, se nye steder og nye mennesker. Men jeg er også jaloux som person i det hele taget.. desværre. Jeg er så vildt bange for han kunne finde på at være mig utro..
hvordan styre man sin jalousi bare lidt?
hvordan kan det fungere. Bare da han var afsted i 12 dage syntes jeg det var hårdt.
Jeg er vildt bamge for vi går fra hinanden imens han er afsted?
Vi har fremtiddrømme sammen og vi snakker meget om børn, hus osv.
Hvad skal jeg gøre.
Kære Julie
Jalousi er en meget svær følelse, og det er selvfølgelig også vildt hårdt at skulle undvære sin kæreste i så lang tid.
Når du fortæller at I har fælles fremtidsdrømme, og taler om børn lyder det som om der ikke rigtig er nogen grund til at tro at jeres forhold skulle ændre sig. Eller at han skulle være sammen med andre. Det er tydeligt dig han vil have. Men jalousi, handler selvfølgelig heller ikke om rationel logik, men om følelser. Og i særdeleshed om usikkerhed.
Nogle har selvfølgelig oplevelser i forholdet der giver grund til frygt og jalousi. Hvis ens partner eksempelvis har været utro eller løjet om andre ting.
Men hvis der ikke rigtig ligger noget historie i forholdet der giver god grund til at man har det på den måde, handler det som regel mere om ens egen usikkerhed, og sårbarhed. Frygten for at miste, noget man har kært.
At man er bange for at miste noget man har kært, er jo egentligt meget naturligt. Men det er usundt, hvis jalousien og frygten tager over og fylder for meget.
Jeg tænker at jalousiens bedste benzin er at holde tankerne for sig selv. Så længe du går alene med den her frygt, vil tankerne bare vokse. Du bliver nødt til at få dem ud.
Først og fremmest tænker jeg at du skal snakke med din kæreste om dem. Ikke for at give ham skyld, for det kommer der ikke noget godt ud af. Men for at fotælle ham at du har det svært. At du har brug for at I kan tale åbent om at du dels er jalous på at han skal ud i verden og opleve en masse. Og dels at du er bange for at han vil være sammen med andre. Det handler ike om at skulle sætte en begrænsning for din kæreste.
Nogle gange handler det også om perspektiv. 3-4 måneder er lang tid. Men det er også en afgrænset periode. Og en mikroskopisk lille del af det lange liv, I sammen taler om. Mind dig selv om det, i de timer og dage det bliver sværest.
Lav nogle aftaler om hvordan I skal snakke sammen mens han er afsted, men husk samtidig ikke at lave for stramme regler. Mobiler kan løbe tør for strøm, netværk kan gå ned og meget andet kan gøre at et opkald misser. Det kan ikke nytte at du så automatisk skal tænke at noget så er galt, og at der foregår noget der svækker jeres forhold.
Det er et gammelt og ret slidt udtryk. Men nogle gange skal tingene blive svære før de bliver gode igen. Der er ingen tvivl om at jeres forhold kommer på en prøve i en periode. Men det kan også betyde at jeres forhold bliver endnu stærkere. Og selvom det i denne omgang er ham der skal ud i verden, kan han sagtens bringe en masse med hjem. En masse energi og inspiration, som kan bidrage til et endnu bedre forhold, og endnu stærkere kærlighed når han vender tilbage.
Det bliver hårdt, men jeres forhold kan godt klare det.
Tal åbent om dine følelser, og hav tillid til din kæreste og til jeres kærlighed. Jeg er overbevist om at I kan klare det.
Mange hilsner Julie