Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

For lille??

brevkassespørgsmål

For lille??

brevkassespørgsmål af
Benjamin
17 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus er 17 år og stadig jomfru. Var dog tæt på at miste min mødom til en fest men var for fuld og kunne ikke finde hullet. det er snart et år siden og har ikke rigtigt turer at være sammen med piger sexuelt til fester siden da. Har kun 16 cm'er at gøre godt med i stiv tilstand. Er det nok?? 

Svar: 

Hej Benjamin

Jeg kan godt forstå du er lidt nervøs for alt det her med størrelsen og den første gang. For man hører jo så meget, og hvis man har set lidt porno også kan man jo godt komme til at tro at alle andre fyre har nogle kæmpe dillere at gøre godt med. Men sådan er det jo slet ikke i virkeligheden. 

I virkeligheden er en helt normal størrelse penis 10-18 cm lang, når den er stiv. Så din er altså fuldstændig normal og fin størrelse. I øvrigt kan jeg fortælle dig at pigerne er pænt ligeglade med hvor stor den er. Det plejer kun at være drengene selv der går op i det. 

Der er ikke noget unormalt i at være jomfru som 17-årig. Det er der masser der er. Bare giv dig god tid. Den rigtige pige, og det rigtige tidspunkt skal nok komme. For langt de fleste er en fest, hvor de er fulde ikke det rigtige tidspunkt.

Særligt den første gang kan sex godt være lidt svært, og måske ligefrem akavet. Og det kan godt blive endnu sværere, hvis man er fuld oveni. Det lyder også som om det var det du oplevede da du prøvede, men ikke kunne finde hullet. 

Vent til du finder en pige du er rigtig tryg ved, og så giv jer god tid. Og måske uden alkohol, og i en mere hyggelig situation end til en fest.  Det tror jeg bliver bedst. 

Gode hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program