2 år stadig knust....

brevkassespørgsmål

2 år stadig knust....

Inderst inde

jeg er en dreng på 20 år har aldrig været den bedste social, havde ingen problemer i folkeskolen og havde da også nogen "folkeskole kærester"(det var kun os der vidst vi var kærester) havde dog en mere seriøs kæreste i et års tid. og haft det psykisk dårligt siden 5 klasse, sådan on og off ikke noget vildt slemt på det tidspunkt. Da jeg kom på efterskole var det med indstillingen af at der bare skulle hygges og piger skulle ikke målet, det gik også meget godt ind til det blev jul og jeg begyndet at snakke med denne her pige helt tilfældigt, og vi klikke bare så godt sammen, og i januar kom vi sammen. Da året var omme skulle hun starte på gym(sammen med resten af min vene gruppe jeg havde fået bygget da de alle er et år ældre ind mig). efterskolen bliver kedelig og jeg for dårligere og dårligere forhold til mange af lærende. så jeg dropper ud i oktober. starter så på produktions skole efter jul og går der til sommer. hvor jeg så starter som EUX-elektriker. det dropper jeg så også ud af da jeg ikke er god nok i de sproglige fag, og enlig ikke har det vildt godt med det. da det så bliver december slår min kæreste, uventet, op med mig. og jeg bryder helt sammen. overvejer flere gange at tage livet af mig selv og kommer forholdsvis tæt på. starter så til psykolog. og her 2 år efter er jeg færdig med det forløb. har stadig det de kalder en mild depression, men er ikke i behandling for det da det, desværre, er en meget standart ting for dansker at have. i de 2 år har jeg gjort alt for at ungå min ex. det har ikke været særligt svært da vi bor 2 timer i tog væk fra hinanden. Men selv efter 2 år jagter hun mig stadig i mine tanker. hun er 100% over mig, tror jeg da, hun har fået ny kæreste og har det godt af hvad jeg har hørt fra fælles venner. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre har ikke nogen at snakke med om det, hun var den eneste jeg sådan rigtig har kunne åbne op til. Og de få gange jeg ser hende gør det ondt meget ondt. når der er Events hvor der er mulighed for hun kommer går det ondt, jeg er nervøs og bange for hun er der vær gang. (jeg laver mange events da jeg er tekniker). Jeg vil gerne komme vider og rigtig gerne finde en nu, til at udfylde det hul der nu. Men jeg er kristen og som vi plejer at sige man har ca 5 uger sammenlagt om året til at møde nu kristne mennesker og efter som jeg arbejder til alle de events er det meget sjælet jeg kommer i snak med nye mennesker. mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg vider i mit liv?

Svar:

Hej James

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil videre med dit liv. At du gerne vil af med den her smerte.

Jeg tænker faktisk ikke at det du oplever er så usædvanligt. Sorg, og særligt kærestesorg, er næsten en uundgåelig del af livet for rigtig mange. Det her med at blive ved med at kunne føle savnet, mange måneder og endda år efter brudet, er slet ikke så ualmindeligt.

Jeg er sikker på du nok skal komme videre, og at du med tiden vil føle det anderledes. Men særligt, hvis det er første gang at man oplever "rigtig" kærestesorg, kan det tage virkelig lang tid at få oplevelsen rystet helt af sig, så der er ikke noget forkert eller underligt ved at du har det som du har det.

Måske skal du overveje at redigere en smule i din søgen, for at lukke det her hul du føler. Når man søger efter "en ny", til at lukke det hul, man oplever indeni, kommer man ofte til at lede efter lidt det samme som det man havde. Det giver jo poå den ene side god mening, men omvendt holder det også smerten og ved lige.

Så i stedet for at søge efter "en ny", skal du måske overveje at lede efter nye relationer? Nogen du med tiden føler dig ttryg ved at åbne der overfor? Nogle gange sker der det, at når man leder efter en kæreste, så kommer man til at stirre sig blind på nogle bestemte ting. Hun skal være sådan, og sådan og slet ikke sådan og sådan. Også uden at man selv tænker over det. Det gør det sværere at være åben overfor nye mennesker, og så kan det være sværere at skabe kontakt.

Men hvis man nu "bare" leder efter nye relationer. Eller ønsker oplevelser med andre mennesker, kan det faktisk nogle gange være nemmere. Så går man nemlig ind i et møde, med helt andre forventninger. Ofte vil man sikkert bare mødeet andet menneske og have en god snak, eller have en sjov oplevelse sammen. Men nogle gange kan man jo også være heldig, at der helt tilfældigt sker noget, så man pludselig oplever at det helt tilfældigt, klikker og vokser til noget mere.

Jeg tænker det i høj grad handler om at placere sig i situationer, hvor nye relationer kan opstå. Du taler om de her events, og det tænker jeg er en god start. Hvis du sætter forventningerne ned til hvad der skal komme ud af et møde med en ny relation, så behøver du ikke nødvendigvis have "fri" til sådan et event. Det kan sagtens starte med nogle gode snakke, mens man arbejder. Ret mange mennesker finder den store kærlighed gennem arbejde...så det kunne også lykkes for dig.

Ud over de her events, tænker jeg at du kan overveje at sætte flere ting i spil. Meld dig ind i en løbeklub eksempelvis. De er over hele landet, og her mødes man et par gange om ugen og løber og snakker lidt med nye mennesker. Få et frivilligt arbejde, hvor du også helt naturligt ville møde nye mennesker. Ungdommens Røde kors har eksempelvis masser af forskellige muligheder, for at man kan gøre en forskel for andre, samtidig med at man møder nye spændende mennesker.

Det handler i høj grad om at sætte dig selv i spil, og komme ud og møde nye mennesker. Ogås for at du igen kan få oplevelsen af at du kan noget. At du er noget værd. For det er du. DU har masser at byde på. Du har masser at give til andre. Nogle gange kan vi stirre os blinde på hvad det er vi ønsker os, når vi leder efter "en ny". Mange gang kan det hjælpe at vende det på hovedet, og fokusere på hvordan vi kan gøre noget for andre. For så skal andre nok få øjnene op for dig...og så kan der vokse nye relationer frem.

Mange hilsner Julie